|
|
|
Tour di Fiorano
|
Her kan du læse om og se billeder fra ture og arrangementer, Club di Fiorano har arrangeret eller været en del af.
|
Imola 2004 - Madsen & Ko (April 2004)
Der var, som sidste år, afgang fra Musikhuset kl. 14.00, og efter et par opsamlingssteder undervejs, gik turen så direkte mod Italien. Vi ankom omkring middagstid fredag, hvor vi efter indlogering samt lidt proviantering tog turen ind til Maranello by.
Resten af dagen gik med at gå rundt i byen og opleve Ferrari-feberen. Vi fik bl.a. set Pirelli-testbilen (Enzo/Maserati) køre rundt på Fiorano-banen, og derudover plantede vi os foran bagudgangen til Ferrari-fabrikken, hvor vi fik set en masse nye modeller. De fleste var plastret til med noget plastik/folie, for at undgå stenslag ved testkørslen. Nogle var endda så nysgerrige, at de kravlede lidt op af hegnet, så man pludselig kunne se lidt mere ind på det hellige område. Her blev der bl.a. set en sølvgrå Enzo, der som bekendt ikke er særlig almindelig. Om aftenen spiste vi på Restuarant Montana, som ligger op af Fiorano-banen og som ofte huser gæster som Schumacher, Barrichello, Jean Todt, Luca Montezemolo mfl. Her var flot pyntet op med køredragter, hjelme samt en masse autografer.
|
|
Lørdagen foregik igen i Maranello, hvor vi endnu engang var så heldige, at der var aktivitet på Fiorano-banen. Her var der træning/løb blandt Ferrari-ejere, og her fik vi set de fleste nyere modeller, deriblandt Enzo’en. Galleria Ferrari blev også besøgt, og igen i år var vi forbi Ferrari Club Maranello, der jo altid er et besøg værd. Kvalifikationen blev set på en af de lokale pubber, og om aftenen spiste de fleste i byen mens andre tog hjem på hotellet.
Tidligt søndag morgen gik turen så til Imola. Selvom vi kørte i god tid, tog turen ganske lang tid pga. kødannelse, men vi kom derind i god tid, og da vi havde fundet vores pladser, blev der shoppet i de mange boder. Selvom løbet vel nok ikke indeholdte de helt store sportslige begivenheder, var det en stor oplevelse at se løbet, og det hjalp godt på det, at resultatet blev som det blev. Efter løbet gik vi på banen op til mållinien, hvor vi var så heldige at se Schumacher, og Sven var endda så heldig at se Luca Montezemolo og Ross Brown.
Igen i år en fantastisk tur arrangeret af Madsen og Ko. Tak for en god oplevelse
|
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | | |
| | |
» Tilbage til Tour-oversigten «
|
|
|