MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (45)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Grand Prix di Fiorano 2004'' :  Oktober 2004




Tour di Fiorano

Her kan du læse om og se billeder fra ture og arrangementer, Club di Fiorano har arrangeret eller været en del af.



Michael Schumacher Fan Tag   (September 2003)

Søndag d. 7. september afholdte Michael Schumacher sin første officielle fan dag på Nürburgring. Christian havde i den forbindelse arrangeret en weekendtur, hvor alle i klubben fik tilbud om at deltage. Der var 6 fra klubben, der valgte at deltage, og vi er alle i enige om, at det var en Ferrari-tur udover det sædvanlige. Os fra Århus-området mødtes hos Christian lørdag kl. 08.00, hvor vores bus, en Mercedes Vito stod klar (i øvrigt udlånt af fodboldspilleren Martin Jørgsensen’s busselskab), og vi drog sydpå med første pitstop ved motorvejsafkørslen til Christiansfeld, hvor Henning og Sven steg på. Vi var så 7 (Bo, Jesper, Lars, Sven, Henning, Christian og hans kammerat), der derfra tog den lange tur til Nürburgring.

På vej derned havde vi aftalt, at vi ville ind forbi Hamburg med to særlige formål. Først ville vi forbi Ferrari Hamburg, og dernæst forbi en stor modelshop. Vi andkom til Hamburg efter ca. 3-4 timer, hvor vi hurtigt fandt Ferrari-forhandleren. Der brugte vi en lille times tid, hvor vi fik set deres salgsmodeller, og sluttede af med en rundtur på værkstedet, hvor der bl.a. var en virkelig fed Ferrari F40. Dernæst gik turen til modelshoppen, inden vi tog turen længere syd på.



Vi ankom til Kerpen ved aftenstid, hvor vi først blev indlogeret på hotellet, og dernæst tog vi over til Michael Schumacher Go-cart Center, der lå kun ca. 1 km. fra hotellet. Her blev der shoppet lidt, og vi fik kørt et race på den store bane, indtil det var spisetid på restauranten. Efter middagen var der rundvisning på Michael Schumacher Museet, som var bygget op som en ”tidslinie”, hvor man kunne følge Schumi’s karriere fra vuggen til i dag. Der var udstillet en utrolig masse artikler, som alle var 100% originale. Det var alt ligefra handsker, hjelme, køredragter til F1-medaljerne, Formel-biler og ikke mindst hans første bil – en rigtig fin Fiat 500. Om aftenen på hotellet fik vi en øl og så Mads Larsen i TV bokse om verdensmesterskabet ... som han til vores store ærgelse tabte.

Vi stod tidligt op og kørte det sidste stykke til Nürburgring, hvor vi sammen med 26.000 andre skulle hylde Michael Schumacher. Allerede fra ankomsten begyndte det at vrimle med Ferrarier, og hen på dagen var der samlet ca. 130 biler foruden de mange opvisningsmodeller såsom 333 SP, 312 T, 500 F2 mfl. Vi brugte hele formiddagen på at gå rundt og beundre de mange biler, og ikke mindst blev der købt ind ... modeller, tøj, kasketter osv.

Hen på eftermiddagen kom ham, vi alle ventede på. Han landede i en helikopter, og lagde ud med en køreopvisning i en 360 Challenge mens Luca Badoer kørte samtidig en F2002-raceren. Her blev der demonstreret høj hastighed ... og så blev der brændt dæk af! En journalist fra RTL, fik sit livs køretur, og dernæst var der én runde til de to, der havde vundet eBay-auktionen ... vinderen måtte slippe 4.000 Euro for én runde med mesteren! Dernæst kørte Schumi nogle omgange i sin F1’er, og her sluttede han også af med et par donouts.

Det var helt igennem en stor oplevelse, og Madsen og Ko levede endnu engang op til forventningerne. Der var på forhånd lovet Enzo-garanti, og begejstringen kulminerede, da Christian på hjemturen havde ”arrangeret” et møde med Mads Larsen på en Shell-station et par hundrede km. syd for grænsen. Vi endte med at få en sodavand og en snak med bokseren og hans to kompaner, som viste sig at være nogle meget sympatiske fyre.












































» Tilbage til Tour-oversigten «




Vi anbefaler ...













Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2018