MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (30)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Udstilling på Thisted Bibliotek'' :  September 2004




Tour di Fiorano

Her kan du læse om og se billeder fra ture og arrangementer, Club di Fiorano har arrangeret eller været en del af.



Club di Fiorano-træf   (Maj 2008)

Den 31. maj skinnede solen, som den i øvrigt havde gjort hele måneden, temperaturen var 23 grader og vinden kun 3 m/s, så de ydre omstændigheder var perfekte til et Club di Fiorano-træf, som blev sat i værk af Søren og Henrik Ø.

Det var et heldagsarrangement bestående af besøg hos SamlerBørsen, besøg hos Arne Toft i Solrød og efterfølgende grill-party hos Henrik og Karina. Ikke alle var med fra start til slut, men 20-25 klubmedlemmer samt diverse familiemedlemmer var involveret i denne Ferrari-dag.



Kl. 11 mødtes vi hos SamlerBørsen i Rødovre. I gården bag butikken var der et flot skue: 512 TR, 348 GTC, 360 Modena, 355 Spider, 2 stk. 348 ts, 330 GT, 308 GT4 samt en gul Dino. I alt 9 Ferrarier (incl. Dinoer) og derudover Allans flotte Fiat, en ældre Maserati, en åben Mercedes mm. Fremover behøver vi næsten ikke involvere store firmaer, - vi kan selv!

Bo og Søren rendte rundt med et stort smil på læben, men de havde også kørt i Bo´s nyerhvervede, åbne Ferrari 355 Spider helt fra Korsør. Dorte og Hans kunne fremvise deres nye Ferrari (de køber hele tiden nye Ferrarier). Denne gang var det en flot 348 GT Competizione fra Kaffe-Kaj med kulfiberpaneler og F40-sæder. Sæder der dog skal udvides, hvis Hans skal ned i dem fremover :-)

Alle bilerne blev beundret og fotograferet og så var det tid til at træde ind i butikken. Her blev der drukket kaffe, spist kager og set på modelbiler. Priserne var sat pænt ned, så der var ingen undskyldning for ikke at hive pungen op af lommen. Folkene fra Dansk Modelbil Klub, som Allan er formand for, var også inviteret. Det gav mulighed for en snak med Frede Fup om hans interesse for 50´er biler og jordomrejser. Inden vi tog derfra kom WeLoveFerrari-drengene Kenneth og Morten. De havde været på SjællandsRingen og fotografere, og det gik de også i gang med her. Der blevet taget mange skrå nærbilleder :-)

Efter et par timers hygge og indkøb gik turen til Solrød. Vi skulle egentlig have besøgt Formula Automobile, men de var flere måneder om at svare ... NEJ! Meget uprofessionelt. Der er ingen tvivl om, at vores modelbilklub er indehaver af den største viden i Danmark om Enzo og hans biler, og vi kan også finde ud af at købe dem i 1:1. "Det´ en OMMER"!

Ferrari-kortege-kørsel til Solrød. Igen lignede Bo og Søren et par flækkede træsko, når de kom kørende i det lave, røde lyn. Jørn kørte med i Svens Ferrari. Han havde så ladet sin BMW stå i gården hos SamlerBørsen. Det viste sig nogle timer senere, at være en meget dårlig idé. Den blev låst inde. Bilfri søndag til Jørn.

Vi skulle besøge Arne Toft og familie. Arne er lige blevet Præsident for den nye Ferrari Owners Club i Danmark, og skulle efter sigende have et par Ferrarier og et par motorcykler, så det skulle nok blive hyggeligt. Hallo, venner! Vi var havnet på "Solrød Motor- og Musikmuseum". Vi var på én gang kommet til Maranello, Chicago, Graceland, Nashville og Liverpool (NEJ - ikke fodbold). Arne er den lykkelige ejer af 9 Ferrarier (incl. 4 Testarossaer), 26 Harley-Davidson motorcykler, alle mulige Elvis Presley / Country and Western-ting samt John Lennons guitar og Ringo Starrs trommesæt. Værs'go og skyl, - og det gjorde vi så. Øl-ankeret var en Harley med sidevogn og Elo, Tex, Rasmus og Jakob var ikke længe om at falde ned i de bløde lædermøbler - med deres colaer? Vi skulle åbenbart heller ikke sulte, for Arne og hans 360 Modena-frue havde sørget for masser af pizzastykker og chicken wings. Det var ikke aftalt, at de skulle diske op med mad, - men det gjorde de! Stor tak til familien Toft for et overrumplende storartet arrangement.

Næste punkt var kørsel til Henrik Ø. og Karina i Virum. Her viste Anders, at hans røde motorcykel sagtens kan hamle op med røde sportsvogne.

I Virum stødte Lars L. og Steen L. til med deres 348 Spider og 328 GTS. Lars L. var lige kommet hjem til det solrige Danmark fra det regnfulde Mallorca. Så kan han lære det. Karina var i gang i køkkenet og Henrik slæbte ting og sager ud i haven. "Skal vi hjælpe med noget"? Nej-nej der er kun lige et par ting - og så slæbte Henrik videre og Karina arbejdede videre i køkkenet.

Grillen blev tændt og for lige at få lidt gang i den, kom Henrik med luftkompressoren og tilførte en anelse ekstra ilt, - det gav gang i forbrændingen. Lars L. var grillmester, og han stod konstant indhyllet i røg, for at give os gode pølser og bøffer. Der blev spist godt og der blev drukket godt med rødvin og cola. Midt i det hele fandt Bo ud af, at Elo havde fødselsdag og det gav anledning til en tur på Kongevejen, - Bo som stolt Ferrari-ejer og Elo som glad fødselar.

Masser af Fiorano-hygge i haven. Alle pigerne var kommet tilbage fra Bakken, Allan og Søren var i deres sædvanlige gode humør, Niels var rigtig glad, for han skulle til Grækenland tidligt næste morgen, ....... men alle gode ting har en ende. Alle var mætte, tiden var gået og der var kun hjemturen tilbage. Nogen havde længere hjem end andre.

Tak til arrangørerne - ikke mindst Karina - for en helt igennem dejlig dag - og tak til Sven for referatet.


























» Tilbage til Tour-oversigten «




Vi anbefaler ...










Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2022
Test