|
|
|
Tour di Fiorano
|
Her kan du læse om og se billeder fra ture og arrangementer, Club di Fiorano har arrangeret eller været en del af.
|
Imola 2006 - Madsen & Ko (April 2006)
Der var allerede afgang fra Danmark kl. 8.00 torsdag d. 20. april – Madsen & Ko. havde endnu en oplevelse klar. Afsted det gik, fornuftig trafik, ingen kødannelser, god tid - og så var vi i Maranello efter godt 24 timer. Af hensyn til nye gæster på turen, kørte vi en lille byrundtur i bussen, og ved indgangen til Pista di Fiorano fik vi synet af den første Ferrari 599 GTB Fiorano - gul - Madsen & Ko. indfriede således allerede løftet om ”599 GTB-garanti” på turen.
Rundturen afsluttedes ved vores hotel, Planet Hotel, der ligger i samme bygning som Ferrari Store - og lige overfor Ferrari-fabrikken.
|
|
Ulrik Rasmussen fra Ferrari Danmark havde i samarbejde med klubben arrangeret et fabriksbesøg i de ”Hellige Haller”; på selveste Ferrari-fabrikken. Besøget skulle indledes klokken 10, og da alle 24 bekræftede gæster havde fået udleveret Visitatore-skilte, meldte sig en dårlig nyhed. Ikke alle ville få adgang til fabrikken, som ellers lovet - kun 16 ville komme ind. Da vi var 17 medlemmer fra Club di Fiorano, måtte vores 7 ikke-medlems-turdeltagere desværre undvære turen på fabrikken, og samtidig afstod tre Club di Fiorano medlemmer frivilligt, for at gøre plads til andre.
De 16 ”udvalgte” gik herefter med den engelsktalende ”turguide” gennem døren fra receptionen og ind på fabrikkens område. Besøget på fabrikken kan ikke beskrives eller forklares, om der så var 200 sider at skrive på, og da vi skulle aflevere mobiltelefoner og kameraer i receptionen, var det desværre ikke muligt at tage billeder indenfor murene.
Først blev vi vist ind i et lille lokale, hvor vi blev udstyret med nogle radioer og hovedtelefoner, og fik de nødvendige informationer inden rundvisningen på fabrikken. Så gik det ellers for sig. Vi blev ledt ned af en gang, og pludselig stod vi midt i produktionen. På den ene side blev der testet motorer; V12-motorer bliver testet i en time, hvor V8’erne gennemgår en lidt mindre test.
På den anden side blev Ferrarierne samlet – alt bliver samlet med håndkraft, der er ingen robotter. Der var F430, F430 Spider, 612 Scaglietti og 599 GTB Fiorano i produktion. Ferrari Superamerica havde vi ellers håbet at se derinde, men den var allerede udgået af produktion i februar. ”Samlebåndet” var langt, og delt i to. På den ene side bygges V8-bilerne, og på den anden side V12. Vi gik op langs med samlebåndet, hvor en karrosse starter i den ene ende, og efter et antal minutter rykker hele produktionen en plads, og på den næste plads bliver en ny række opgaver udført. Et sted bliver der f.eks. monteret kofangere, et andet sted ruder og et tredje bliver der sat døre i. Og til sidst bliver alt tjekket igennem, og Ferrarien kører af samlebåndet. Nu er der kun 150 km. test tilbage - det foregår på almindelig vej i Maranello og omegn samt test oppe i bjergene. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at teste på Pista di Fiorano.
Herefter gik vi ind i polsterafdelingen, hvor alt interiøret bliver lavet. Her sidder – hovedsagligt kvinder – og syer læder til sæder, instrumentbrættet, dørbeklædninger osv. sammen på symaskiner. Dog har de en robot til at skære læderet ud. I denne afdeling gør man alt færdigt omkring interiør, og det bliver kørt ud til samlebåndet, hvor det bliver sat i Ferrarierne. At skulle vælge, hvordan ens Ferrari skal se ud indvendigt, kan være svært. Der er hele 12 forskellige typer læder og 14 forskellige syninger at vælge mellem.
I en anden af fabrikkens mange bygninger samles motorerne. Også her er det delt op således, at V12-motorer og V8-motorer bygges hver for sig. Når motorerne er færdige, gennemgås de meget grundigt, og bliver så kørt over i afdelingen, hvor de testes.
Herfra skulle vi videre ned og se nogle af de nyere bygninger på fabrikken. At gå rundt mellem alle de forskellige bygninger er næsten som at gå rundt i en lille by, her var det bare Ferrarier, det vrimlede med. På vej ned til malerafdelingen så vi en del F430’ere, og en F430 Challenge.
Da vi kom ned til malerafdelingen, måtte vi nøjes med at kigge ind gennem vinduerne, hvor vi kunne se, de stod og malede i kabinerne. Her bliver både Ferrarier og Maseratier malet.
Overfor malerafdelingen ligger en stor, flot og sort glasbygning, hvor alle designere, teknikere og mange andre har kontor. Vi kom kun op på taget, hvor der er anlagt en sø – virkelig flot.
Ved siden af den bygning ligger vindtunnellen fra 1997, som bruges til Formel 1-udviklingen.
Så var vi nået til den sidste afdeling på fabrikken, som vi kunne få lov at se. Her laves de fleste elementer, som bliver brugt til motorerne. Denne afdeling bliver bl.a. også brugt til at opbevare nogle af de biler, der ikke er plads til på Galleria Ferrari. Her stod en 288 GTO Evo, 166 Inter, 750 Monza, F1-86, F1-87, F1-89 og 641, F355 World Tour, samt et par af de lidt mere almindelige Ferrarier.
Tilbage gennem hele fabriksområdet, ind og aflevere radioerne og ud fra fabrikken.SIKKE EN OPLEVELSE!
Da vi var færdige på fabrikken, var vores værelser på hotellet blevet gjort klar. Op med elevatoren til hotellets øverste etager – og hvilken udsigt! Et fantastisk vue ud over hele Ferrari-fabrikken, det kunne simpelthen ikke være bedre.
Resten af dagen forløb stille og roligt i Maranello. Vi så en hel del af den nye 599 GTB Fiorano, og en masse andet godt. Vi var på naturligvis også på indkøb i de forskellige butikker.
Fredag aften var vi på den velkendte restaurant Montana, hvor Schumi og Massa spiser, når de gæster Maranello.
Lørdag morgen vågnede vi til lyden af en dejlig stor V12’er, der virkelig fik noget at leve af. Lyden blev efterfulgt af vild jubel og råben på altanerne. En perlemorshvid Ferrari Superamerica var netop blevet skudt af nede på gaden.
Efter morgenmaden på hotellet gik vi op til Galleria Ferrari, der sidste år blev bygget om, og nu er næsten dobbelt så stort og flot, som tidligere. Også i år bød det på en hel masse specielle Ferrarier; gamle klassikere, moderne racere og de bedste V12’ere fra Ferrari.
Videre fra Galleria Ferrari og på ”shoppe-tur” i Maranello. Nogle gik mere til den end andre, og der blev brugt rigtig, rigtig mange penge på modelbiler og andet merchandise.
Kvalifikationen til Formel 1 blev set på en af de lokale barer i Maranello – Schumi i pole, og det gjorde ikke stemningen ringere.
Midt under det hele kom den perlemorshvide Ferrari Superamerica kørende i høj fart ude på gaden, og manden på passagersædet så bekendt ud. Ganske rigtigt; det var vores buschauffør, Christian, der havde snakket sig til en tur!
Lørdag aften var der mad på Restaurant Cavallino, der ligger lige over for hotellet. En spændende restaurant med masser af Ferrari-memorabilia – men desværre en noget småsur betjening.
Søndag var det tid til Formel 1, og vi skulle tidligt op for at nå til Imola, inden trafikken for alvor tog til. Vi var der heldigvis i god tid. Så fik vi set lidt GP2, Porsche Cup - og til sidst kom de rigtige biler på banen – det var tid til rigtig race. Med Schumacher i front, høj sol og 27 graders varme, kunne vi ikke ønske os mere.
Og race fik vi - for alle pengene. Det var næsten for spændende til sidst.
Schumacher var i front gennem hele løbet, men ved hans 2. pitstop fik han efter sigende forkerte dæk på, og derfor hentede Alonso 12 sekunder på meget få omgange. Og da Alonso lå lige bag Schumi, var der endnu ca. 20 omgange tilbage – meget nervepirrende. Alonso var meget tæt på, alt for tæt på. Og hver gang Schumi passerede Tosa-kurven, hvor vi sad, var der vild jubel. Det lykkedes Schumacher at holde Alonso bag sig, og da der kun var et par omgange tilbage af løbet, lavede Alonso to små kørerfejl, og Schumi fik derved et større forspring, og kunne køre Ferrarien først over mål - for første gang i godt 1½ år. Vild jubel bredte sig på hele banen, der var fyldt med forventningsfulde Ferrari fans, der fik, hvad vi kom efter: SEJR!
Turen hjemover forløb fredeligt og fordrageligt – da vi vel at mærke havde fundet Henning, der var på et par timers ufrivillig sightseeing ude på de italienske vinmarker. I Østrig købte vi så en smukt klingende koklokke, som han fik monteret i bæltet – så nu kan vi altid høre, hvor han er!
Alt i alt nok den mest fantastiske tur, Madsen & Ko nogensinde har gennemført – Allan har i alle fald haft nogle af de bedste dage i sit liv!!!
|
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
|  |  |  |
» Tilbage til Tour-oversigten «
|
|
|
Skriv til Webmaster
Gør ClubDiFiorano.dk til din startside
Tilføj siden til dine favoritter
Udskriv denne side
