MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (52)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Udstilling på Thisted Bibliotek'' :  September 2004




Tifosi Corner


     Hvornår er en Ferrari en Ferrari ? af Emmerich Suhr (oktober 2003)

For flere et måske mærkeligt spørgsmål, men tænk lige lidt over følgende, for det er jo let at besvare, ikke?!

For er en Ferrari, hvad der er fremstillet hos Ferrari S.p.A, eller hvad der bærer et Ferrari chassis nummer, eller er det en Ferrari der består af x% originale dele, eller hvad der ligner en Ferrari?



Her er et tidligt eksempel på en Ferrari, som mange nok vil mene ikke er en Ferrari, men det er det ikke desto mindre. 212 Inter, eller rettere sagt Drophead coupe, Chassis # 0165EL. Det er Abbott i England, der er mester? for denne "amerikanisering". Som det fremgår af designet er vi nede i starten af 50’erne.

Nu da vi er ved "amerikaniseringen", så kig lige på disse tre modeller!



Tom Meade, en amerikaner bosat i Modena i 60'erne, står bag disse vogne. Han startede sin "Ferrari" byggeaktivitet med at sætte det karosseri til højre på et 250 GT Berlinetta chassis, og resultatet blev ikke helt ringe, der var noget GTO over modellen, der var færdig sent i 1964, desværre blev vognen totalt skadet ved en oversvømmelse i Italien. Men det afholdt ikke Tom Meade fra at fortsætte, men nu er vi ved dette med "Hvornår er en Ferrari en Ferrari", for i 1967 kom han med modellen foroven til venstre, der var noget 330 P4-agtigt over den, men det eneste Ferrari der var, var motoren, nemlig en 250 GT-motor, chassiet var et modificeret De Tomaso F1-chassis. Vognen hed Thomassima, men det blev værre endnu, for modellen i midten havde en Chevrolet- motor lagt i et Ferrari 3-liter V12-chassis. Modellen hed Thomassima III og havde mågevinge-døre.



Denne vogn er en Ferrari en 250LM-P.!!, men det er en 250LM, der blot er forsynet med et Porsche Carrera 6 karosseri for at spare vægt. Det var en schweitzer, Pierre Sudan, der havde købt den 250LM #5899 som Scarfiotti havde vundet Sierre-Montana bjergløbet med. Ombygningen blev ingen succes.

Er det stadig let at fastslå hvad en Ferrari er?
Vi er enige om, at Ferrari har en udstråling, der frister til – hm – letfældig omgang med chassis numre, hvis jeg må sige det på den måde. Tag nu f.eks. chasis nummer 0720TR. Det er den berømte "ponton" Testa Rossa fra 1957.



Det er vel en af de mest berømte Ferrari-sportsvogne, men på Bonhams Ferrari-auktion i Gstaad i Schweitz i 2000 var der to – TO Testa Rossa med dette chassis nummer! Interessant ikke, for det burde jo ikke kunne lade sig gøre. Men det kunne det altså, men det medførte et fogedforbud mod den ene. Et tysk Ferrari samler ægtepar havde de originale papirer på deres Testa Rossa, hvis dramatiske historie startede med en garage brand i midten af 60'erne i amerika, hvor den blev svært beskadiget, hvorfor den blev betragtet som ødelagt. Dele af vognen og de originale papirer skiftede ejere og legitimerede derigennem genopbygningen af vognen. Samtlige ejere kunne dokumenteres gennem salgsslutsedler tilbage til ejeren af den brændte garage.

Men den anden 0720, hvorfra kom den? Den er almindelig kendt, har deltaget i flere historiske løb, ejes af en hollænder, der nu ville sælge den på bemeldte auktion. Denne Testa Rossa er en replica, baseret på et nyt chassis, har en motor fra en 250GT TdF, nogle originale Testa Rossa dele og et nyt karosseri, fremstillet i Holland og i chassiet er indhugget 0720TR!



Det tyske ægtepar havde advaret hollænderen mod at indlevere hans vogn, hvorfor den blev beslaglagt. Almindelig skandale! Men der er andre sjove tilfælde eller mærkelige, tag nu David Piper. Han har flere Ferrarier, som deltager i historiske løb, og er selv en berømt gammel Ferrari kører. På Silverstone Historic Festival forrige år stillede David med to 365 P, og hold jer nu fast, for den ene var mere original end den anden. Den ene havde startnr 50 og den anden nr. 51. I sidstnævnte var den originale chassisramme, der i 1990 legitimerede fremstillingen af nr. 50, men 51 er også en genopbygning, der blev færdig i 1999. Dette medførte, at nr. 50 på en enkelt nat blev degraderet til Replika. Denne har imidlertid den originale motor!!!!!!!, forvirret??????????.



Jeg kunne blive ved for der er mange sjove tilfælde, tag nu denne tipo 750 Monza med "mågevinger". Det er en dørudformning, der just ikke kan siges at være blandt de mest forekommende hos Ferrari, det er kun blandt "stilstudier" de forekommer, men det er heller ikke Ferrari, der står bag men Peter Monteverdi fra Schweitz.

Lad mig slutte med omtalen af en anden Ferrari, hvorom det kan siges, at man lever kun to gange. Her er der tale om en speciel 250LM, den første Ferrari med centermotor. I 1963 ragede Ferrari uklar med FIA, hvilket resulterede i, at F1 vognene blev malet i de amerikanske farver, hvid med en blå stribe, hvilket også var tilfældet med denne 250LM, blot med omvendt farve forhold, blå vogn med en hvid stribe. Den blev på et tidspunkt solgt til den engelske Ferrari-importør, der hos Drogo fik den modificeret med en længere lavtsiddende næse.



Vognen blev solgt til Paul Vestey, der deltog i flere løb med vognen. På et tidspunkt i 1968 deltog den med før omtalte David Piber i Targa Florio, hvor han kørte dramatisk af vejen, vognen landede efter flere koldbøtter på taget, som et vrag med Piber hængende med hovedet nedad, og som han senere fortalte : "Det var de længste minutter i mit liv, for jeg kunne høre benzinpumpen tikke, og der var temmelig megen benzin i tankene". Men han kunne kravle ud, selvom han havde brækket et skinneben. En lokal bonde hjalp ham hjem til sin gård, hvor Piber blev "styrket" med en hel del Grappa. Da løbet var færdigt begyndte Vestey at lede efter sin Ferrari og fandt den som vrag et pænt stykke fra vejen og en lettere anløben Piber. Her ender den egentlige løbshistorie om denne 250LM med chassis nr. 6167, for Vestey tog kun motoren med sig og lod resten blive i Italien.



MEN, det er jo Ferrari det drejer sig om, så historien slutter ikke her, for Vestey kiggede sig om efter en ny Ferrari til sin motor og fandt en 250LM med chassis #6053, indbyggede motoren, og da han havde papirerne fra #6167 anmeldte han vognen til LeMans, der dette år blev kørt i september, med dette chassis nr., hvilket var at omgå løbsledelsen, men pyt. Men hvad med resten af vraget? Jo, det blev opbevaret hos Carrozzeria Sports Car i Modena og i 1969 solgte Vestey det til en italiener Stefano Sebastiani for en million Lire. Denne italiener pakkede vraget ned i en container med den tanke en dag at genopbygge vognen. Tiden gik, men så steg priserne på klassiske Ferrarier og i 1990 fik planerne om genopbygning liv, og i 1997 stod vognen frem som ny og det er faktisk nyt det meste, for karosseriet og det meste af motoren er nyt, men den har chassis nr. 6167 og ejes i dag af en tysker, bosat i Bayern, der drømmer om at deltage i historiske løb, så en skønne dag er den på banen igen.

Dette var blot omtalen af nogle Ferrarier, originale? Tja, men et er sikkert, EN FERRARI DØR IKKE. Jeg mindes kun en "sindssyg" amerikaner, der forulykkede med sin 365 GTB Daytona for en del år tilbage. Vognen var total smadret, hvorfor han fik presset vraget sammen til en firkant, der blev brugt som underdel på et bord!!!!!!!!!!!!!!!!! Denne amerikaner fortalte stolt, at han var den eneste, der havde en Ferrari som underdel til et bord. Hvad "den gamle" har sagt, da han hørte det, er forblevet en hemmelighed, men jeg tror, at amerikaneren er blevet "black listet" i Modena.


» Tilbage til oversigten «




Vi anbefaler ...













Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2018