|
|
|
Tifosi Corner
|
|
|
Pininfarina af Kenneth Nielsen (juli 2004)
Pininfarina, nogen tænker måske, "Hvem er han?", mens det i andres hoveder blot runger klart og tydeligt, og tankerne ledes hen til de dejlige italienske svungne kurver.
|
|
Ja, Pininfarina er designeren bag størstedelen af alle Ferrarier, der nogensinde er blevet
bygget, og han er ikke kun designer for Ferrari, han har også designet en del andre biler,
men Ferrari som "hovedfaget". Den Pininfarina vi kender, han hedder Serigo til fornavn,
men det er nu hans fader, som jeg vil fortælle en lille historie om.
|
|
Battista Farina hed han. Han blev født i 1893. Han var en ung fattig håndværkersøn.
Da Battista var 16 år, begyndte han sine karriere som karrosseribygger, idet han startede
med at arbejde i sine brødres karrosseriværksted. Han var et par år i lære der, og i 1920 blev han
udlært, hvorefter han rejste fra Italien til USA, hvor han håbede på et godt arbejde!
Også i 1920 blev Battista gift med Rosa Copasso, som han senere fik to børn med. I USA blev Battista
tilbudt arbejde af Henry Ford (hos Ford i Amerika), og han takkede ja, men der gik ikke længe, før han
igen valgte at rejse tilbage til Italien.
|
Her er Battista Farina. Da han ikke var ret stor,
havde han fået et tilnavn: Pinin, som på italiensk
betyder lille, og deraf navnet - PininFarina!
|
Under sit ophold i USA havde Battista lært en ny teknik, som han kunne viderebringe til
det lille familieværksted i Torino. I 1922 fik Battista og hans kone deres første barn,
Gianna, og i 1926 fik de Serigo, nutidens Pininfarina. Som 37-årig startede Battista sin
egen karrosseri fabrik. Det var "Carrozzeria Pinin Farina". På et tidspunkt kom Lancia
ind i billedet hos det lille "Carrozzeria Pinin Farina", som faktisk slet ikke var så
lille alligevel, for værkstedet byggede allerede specielle karrosser til bilmærker som
Alfa Romeo, Mercedes og Cadillac, men da Lancia kom med på denne liste, så blev der sat
skub i forretningen, og værkstedet blev endnu større! Det lille værksted, som måske i en
eller anden art var blevet forvandlet til en fabrik, kunne bygge 50 biler om året. Det
var oftest cabrioleter man byggede, cabrioleter med bløde svungne kurver.
Kunderne hos "Carrozzeria Pinin Farina" var blandt andet en del kongelige,
filmstjerner og en masse andre kunder med penge på lommen. Under første verdenskrig
havde Battista været i militæret, hvor de havde bygget fly, og det havde givet ham en
stor lære om aerodynamik, som han nu kunne føre videre over til sine biler. Da han tilbage
i 1920'erne havde kørt en smule race, kunne han også derfra hive en masse nyttige
erfaringer.
I 1939 var det lille firma ved at være rigtig stort, der var 500 folk ansat,
produktionen var steget markant, man byggede nu op mod 2 karrosser om dagen. Battista
forstod hele tiden at være på forkant med moden, og det var det, der gav ham succes,
og fik kunderne til at stå i kø for en speciel bil. Under anden verdenskrig byggede
fabrikken både lastbiler og ambulancer til den italienske hær, og der var ikke meget
andet at lave. Da slutningen af krigen var nær, var fabrikken nået så langt, at de
ansatte bare byggede komfurer, for bare at have noget at lave. Da krigen endelig var
slut, var der heller ikke så meget gang i fabrikken, det var ikke lige frem de dyre
specielle biler der var brug for nu, det var de mere almindelige serieproducerede
biler, der blev solgt. Der gik dog ikke længe før Battista alligevel fik gang i
fabrikken.
Desværre blev fabrikken hærget af en brand, som ødelagde alt, og kun efterlod
asken. To måneder senere - samme år (1946) - var fabrikken genopbygget, og den fungerede
igen som før. Battista var i 1947 klar med endnu to cabrioleter, en Alfa Romeo og en
Lancia. Battista var meget tilfreds med det resultat, der var opnået med de to biler,
og ville gerne have dem med på den Internationale udstilling i Paris. Der var bare et
enkelt problem, for der var opstået et had mellem Frankrig og Italien under 2.
verdenskrig, og derfor var italienske bil firmaer blevet udelukket for denne udstilling.
Dette var dog ikke nok til at holde Battista væk fra udstillingen i Paris, så Battista
og hans søn Serigo Farina drog nu til Paris med de to biler. Da de kom frem, parkerede de
de to biler lige op ad indgangen. Deres frække parkering bar held, og de to biler fik
al opmærksomheden, og var på forsiden af næsten alle aviser og blade dagene derefter.
Samme år byggede Battista også en anden bil. På en helt ny måde var han med til at
udvikle den, det var ikke bare karrossen, han fik lov til at bygge denne gang. Han
hjalp blandt andet med at lave chassiset m.m.
|
Cisitalia 202 Coupé skabte fokus på Battista, og blev en rigtig klassiker for ham...
|
Cisitalia Berlinetta slog så meget igennem, og blev meget succesrig, at den kom på
"Museum of Modern Art" i New York, og fra da af var Battista verdenskendt! Battista
udtalte, at det var naturens afrundede former, han efterlignede på sine karrosser. Battista
havde før krigen haft kontakt med nogle udenlandske bilfirmaer, GM (det man kender som
Opel i dag) og Renault. Og få år efter 2. verdenskrig startede Battista som design-konsulent
hos disse bilfirmaer.
Han blev i 1952 kontaktet af amerikanske Nash (også kendt som
American Motors), som bad ham om at designe flere af deres modeller. Battista kom også
med nyt til Folkevogn det år, men den karrosse blev aldrig brugt. Det var også i 1952,
at Pinin Farina-fabrikken begyndte at designe og bygge karosser til Ferrarier.
Battista Farina og Enzo Ferrari havde kendt til hinanden i næsten 30 år, eftersom
de begge var meget optaget af race og begge tidligere racerkørere. Trods dette var
det ikke ensbetydende med at det skulle gå gnidningsløst med deres samarbejde,
og allerede inden de overhovedet kom i gang, var der problemer. Enzo Ferrari ville have,
at de skulle afholde forhandlingsmødet i Maranello, mens Battista ville have det skulle
være i Torino, så han kunne vise sin fabrik frem. Det endte ud i, at de to mødtes på
en restaurant i Tortona.
|
Her Enzo Ferrari og Battista Farina under et møde i 1962 i Maranello
|
De to herrer blev efter en god middag ret hurtigt enige om at indgå et fremtidigt
samarbejde. Dette samarbejde har haft betydning helt frem til i dag, og er stadigvæk
gyldigt. Pinin Farina har siden 1952 stået for karrosserne til næsten alle Ferrarierne,
kun med få undtagelser. Samarbejdet mellem Ferrari og Battista var af mange forudset
til at gå helt galt, men det gjorde det tværtimod.
Det første, der kom ud af
samarbejdet mellem Battista og Ferrari, var Ferrari 212 Inter - i 1952.
|
Den første Ferrari, der nogensinde kom fra Pinin Farina fabrikken, og det blev ikke den sidste...
|
I 1958 flyttede Battista fra sin lille fabrik på Corso Trapani, og til en helt ny fabrik,
som var meget større, og lå i Grugliasco. Set lidt i perspektiv, så var 50'erne nogle
rigtig gode år for Battista, de havde indgået samarbejde med Peugeot, BMC (British
Motor Company) og ikke mindst med Ferrari. Der blev også produceret en række Fiater,
Alfa Romeoer og Lanciaer, alle med succes. Samarbejdet mellem BMC og Battista gav
resultater som Austin A40 Futura og Morris 1100 Marina.
|
Dette er den lille Austin A40 Futura, som blev lavet i 1956.
|
I 1961 fik Battista Farina tilladelse fra den italienske præsident til, at han kunne
tage sit tilnavn "Pinin" og benytte det som en del af efternavnet, så nu var det
Battista Pininfarina. Battista overlod i 1962 ledelsen af firmaet til sin søn -
Serigo Pininfarina. Der blev aldrig skrevet under på noget mellem de to herrer -
Battista og Enzo - de mente, at deres ord var nok - og det har vist sig, at ordet var nok...
Samarbejdet blev større og større, og efter Serigo Pininfarina overtog ledelsen blev
samarbejdet bestemt ikke forringet.
Nogle af de store klassikere fra Pininfarina...
|
250 Testa Rossa 1958
|
365 GTB4 Daytona 1968
|
250 GT SWB Berlinetta 1961
|
288 GTO 1984
|
250 Le Mans 1964
|
Testarossa 1984
|
|
Og mange flere er siden blevet bygget. I 1966 døde Battista Farina desværre, blot 4 år
efter, at han stod af og videregav ledelsen til Serigo Pininfarina. Efter
Battistas død fortsatte familien med at drive firmaet videre, og de driver det også den dag
i dag. Serigos to sønner - Paolo og Andrea - er også allerede en del af ledelsen,
sammen med Serigo selv.
|
Pininfarina i dag
Firmaet er stadigvæk familiedrevet, Serigo, Paolo og Andrea sidder stadigvæk i ledelsen,
Ferrari er stadigvæk en af de største kunder, og det er stadigvæk kun meget få Ferrarier, der ikke
er blevet designet af Pininfarina. Pininfarina designer ikke blot biler længere, men også en lang
række andre ting, som fx. mobiltelefoner, sko m.m.
Her er de tre Pininfarina'er :
|
|
|
Her tre af de nyeste Ferrarier fra Pininfarina's hånd.
Enzo 2002 (gul) - 612 Scaglietti 2004 (champagne gold) - 360 Stradale 2003 (sølvgrå)
|
|
» Tilbage til oversigten «
|
|
|