MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (52)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Michael Schumacher Fan Tag'' :  September 2003




Tifosi Corner


     Tipo 854-ASA 1000GT af Emmerich Suhr (oktober 2003)

"Tipo 854 eller Ferraris Maskingevær". Denne kryptiske overskrift siger formentlig ikke ret mange ret meget, men for de indviede gemmer der sig bag overskriften vel nok den mest mystiske Ferrari model, der nogensinde er produceret.

Denne kryptiske overskrift siger formentlig ikke ret mange ret meget, men for de indviede gemmer der sig bag overskriften vel nok den mest mystiske Ferrari model, der nogensinde er produceret. Ordet produceret er vel nok en overdrivelse, men at det drejer sig om en Ferrari, som den "gamle" oprindelig stod bag, men som han så overlod til andre at bygge, er et faktum. Dertil kommer, at der ikke er skrevet så forfærdelig meget om denne model, der skal faktisk ledes rimelig længe for at finde lekture om "Maskinpistolen", der er som regel kun en kort notits om modellen, hvilket jeg så vil forsøge at råde bod på. Året er 1959. På "Commandatorens" traditionelle pressekonference ved årets afslutning i december overraskede han alle ved at præsentere en lille firecylindret rækkemotor på 849cc. Tanken bag denne motor var at fremstille en lille sportsvogn, der kunne tage kampen op mod Alfa Romeos Guiletta. Ferrari morede sig med fremstillingen og fulgte den meget tæt, men det affødte interne problemer, idet hans medarbejdere mente, at navnet Ferrari skulle kendes og ejes af langt flere end hidtil. Ferrari ville ikke være industrimand. "Jeg producerer to vogne om dagen, og det er jeg tilfreds med. Jeg ønsker ikke store bygninger propfulde af mennesker jeg ikke kender til, end ikke deres navne. Jeg vil kun have folk, jeg kan slå en sludder af med og som lever for det, der også er mit liv". Dertil kom en stigende utilfredshed med Enzos hustru Laura, der efter fleres mening blandede sig i alt, hvad der foregik. Resultatet blev at otte af fabrikkens ledende og mest uundværlige medarbejdere trådte tilbage.
Men fremstillingen af den lille "Ferrarina" fortsatte, der blev fremstillet et chassis, til dels med Fiat-dele og Pininfarina kreerede et to personers karosseri. Modellen fik betegnelsen "854", hvilket også stod på topstykket. Motoren var ret så avanceret efter datidens standard, idet den havde halvkugleformede forbrændingskamre og overliggende knastaksel. Det ejendommelige ved vognen var, at det overhovedet ikke fremgik, hvorfra den stammede. På kølergitteret var der et rektangulært emblem med en maskinpistol!!!!!!!!!! Nogen har udlagt dette mærkelige emblem som et kælenavn for motoren, idet arbejderne på fabrikken kaldte den for "mitraglietta" – maskinpistol.
Hvorom alting er, ved Turiner Motor Show i oktober 1961 kunne de besøgende beundre en lækker to-personers coupe, designet af den unge designer Giorgetto Giugiaro for Bertone. Den tosædede Berlinetta så ud som en vaskeægte Ferrari. Den var 1.20 m høj, affjedringen var forløber for den, der blev brugt i GTO og Lusso-modellerne, hvilket ikke kunne undre, da det var ingen ringere end ingeniør Giotto Bizzarrini, GTO'ens far der havde arbejdet på den lille Ferrari. Motoren var nu på 935cc og ydede 98hk ved 6800 omdr og vognen hed nu "Mille". Tophastigheden var på ca 160 km/t, hvilket ikke var så dårligt i 1961. På udstillingen stod vognen ikke på Ferraris stand, men i et hjørne for sig selv.



Udstillings vognen adskilte sig fra den senere produktionsmodel ved at have forlygterne indbygget i forskærmene som vist foroven. Trods flere typiske Ferrari løsninger, var der ingen købere til projektet i begyndelsen. Som tidligere nævnt ville Ferrari ikke overgå til masseproduktion, fabrikkens struktur var ikke til produktion af 100 vogne pr uge. Ferraris årsproduktion var vi 1960 på 441 vogne! Det ville have krævet store investeringer at bringe denne lille vogn succesfuld på markedet. Ferrari havde brug for en partner, hvad han sikkert ikke holdt hemmeligt internt i firmaet, hvorfor der blev grundlagt et firma.: ASA (Autocostruzioni Societa per Azioni).
Hvem var så i dette firma? En passioneret Ferrari ejer og nærpassioneret Ferrari ejer og nær ven af Ferrari, indehaveren af det elektrokemiske De Nora-værk trokemiske De Nora-værk i Milano, Oronzo de Nora, bragte sin søn colo på banen, hvortil kom Nicolo på banen, hvortil kom kørerne Gerino Gerini fra Maserati, Lorenzo og Giancarlo Baghetti fra Ferrari. Den vigtigste mand var sikkert Giotto Bizzamand. Eventyret kunne nu begynde og starten var i en gammmel mølle i nærheden af Milano.




ASA 1000 GT
Nu bar "baby-Ferrarien" navnet 1000GT, og den havde fået et par ændringer i forhold til de to Mille prototyper. Motoren var nu på 1023cc og ydede 95Hk/7000 omdr. Med en tophastighed på 185 km/t og nåede de 100km/t på 13 sek., ikke dårligt i starten af 60erne. Komponenterne i vognen var et sammenrend, således var gearkassen fra Sunbeam med overdrive for 3. og 4. gear. Bagakslen kom også fra England, fra Salisbury, hvor også Morgan og Lotus indkøbte. Den elektromagnetiske køler kom fra Peugeot, hvad der var normalt for Ferrari på den tid. Marelli leverede starter, generator og fordeler. Man kunne måske forestille sig, at den var udrustet med BorRani-letmetalfælge, men sådan var vdet ikke, den havde ret tunge 13” stålfælge. Men hvad der var ægte Ferrari, var topstykket, det var sort hammerlakeret. Hele herligheden vejede 780Kg. Det varede ikke længe før Bizzarini og Drogo begyndte at udvikle en løbsudgave af ASA 1000GT.



Fra den 11. ASA var det forøvrigt Carrozzeria Ellena, efterfølgeren for Boano, der byggede coupe karrosseriet. Ca 10 glasfiber coupe karosserier blev bygget af firmaet Corbetta inden produktionen blev indstillet, men derom senere.


ASA 1000 Spyder


ASA Spyder fik sin debut i 1963 på Turin Automobiludstillingen. Grundet produktionsproblemer var der ikke endnu leveret en eneste coupe-model. Det er let at forestille sig den katastrofale situation for fabrikken. Men det var uden tvivl en god ide at producere spyder-modellen for at få et bredere modelspektrum. Bertone tegnede karosseriet og Corbetta byggede glasfiberkarosseriet, der var så let at to mand let kunne bære det. Men hvad kostede sådan en lille Ferrari? Liste prisen var 2.520.000 Lire, metallak kostede 95.000 Lire og skulle man have læderindtræk var det 65.000 Lire oveni, hvortil kom 70.000 Lire, hvis der skulle være el-betjente ruder. På det tidspunkt en særdeles høj pris, en engelsk roadster eller FIAT med et sportsligt tilsnit kostede kun en brøkdel af prisen. Fra 1965 kunne man få en smart hardtop til spyderen med smalle stolper og store glasflader. ASA solgte spyderen til samme pris som Coupe’en, dvs. hvis man overhovedet kunne købe en, for formentlig er der kun produceret 23 eksemplarer, chassis #11002 til 11046, her tælles kun lige nr.




Det lodrette fald
I stedet for at koncentrere sig om at markedsføre de to modeller, begyndte fabrikken i 1965 en ny produktion, nemlig 411GT. Det var en coupe med større motor og aluminiums karosseri. Af denne model blev der formentlig bygget mindre end 10 stks.




Man fortsatte troligt ud af denne vej ved at præsentere en ny ASA model, nemlig "ROLL-BAR 1300". Den havde en 6 cyl motor, targa tag og fiberglaskarosseri. Det var Luigi Chinetti Jr., hvis dårlige smag er velkendt i Ferrari-kredse, der havde fået ideen til denne model. Men der blev kun bygget to eksemplarer. Præsenteret på Geneve-biludstillingen i 1966.




Før fabrikken lukkede portene forsøgte man sig med en ’ROLL-BAR 1800’, men der blev formentlig ikke færdiggjort et eneste eksemplar. Som enkeltstykke eksisterer der kun ASA 1000GTC, Chassis nr 010. Denne var, som tidligere omtalt, udviklet af Giotto Bizzarrini og Piero Drogo og lignede GTO'en temmelig meget. Den vejede kun 590 kg., motoren var på 995 cc og havde en 5-trins ZF-gearkasse, men tophastigheden var på over 200 km/t. Den har deltaget i flere løb rundt Italien.




Også 1000GT, Roll-Bar og 411GT deltog i midten af 60erne i flere løb og gjorde ikke nogen dårlig figur. I 1965 deltog ASA med to vogne i Targe Florio. Vogn nr. 162 med Pianta – Bassi blev nr. 17 og den anden med nr 158 med "Kim" – Babbini blev nr 22. Året 1966 bragte mere indsats. I Targa Florio blev det til en 20'ende plads med Semilia – Pinto, vogn nr 208. I LeMans stillede ASA med to vogne, vogn nr 54, en "Roll-Bar" med Pasquer – Mieiusset, udgik efter et crash i 6. time og en anden "Roll-Bar" med nr. 61 med Dini – Giunti, udgik i 8. time med motorproblemer.




Efter 5 års produktionstid havde ikke engang de i begyndelsen kalkulerede 100 vogne pr. uge forladt Milano fabrikken. Først i slutningen af 1964 passerede ASA de 100 stk. der var nødvendige for homoligeringen til GT-klassen. I alt blev der produceret højst 146 ASA 1000GT Coupes og de ovennævnte 23 spydere. At firmaet kunne holde sig i live til 1967 må betegnes som intet mindre end et mirakel. Men der er jo også noget, der hedder ASA modeller i skala 1:43, så lad mig slutte denne fortælling med et billede af nogle ASA modeller, fra min samling, der er omtalt i artiklen.





» Tilbage til oversigten «




Vi anbefaler ...













Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2018