|
|
|
Tifosi Corner
|
|
|
Supercortemaggiore Ferrari Special #0442M af Emmerich Suhr (november 2003)
Hans Tanner,kendt Ferrari enthusiast og forfatter skrev i 1955 en artikel om sine indtryk efter en tur i en eksperimental Ferrari under et besøg i Guatemala.
|
|
Forhistorien er denne: Tidligt på året 1954 affødte succesen med Ferraris 2-liter Mondial
og 4,9-liter et eksperiment. En special model med en 3-liter, 12 cyl. motor blev klargjort
til Supercortemaggiore-løbet på Monza, hvor begrænsningen lå ved 3 liter. Kørerne var
Cornacchia og Gerini. De blev nr 3. Vognen blev sendt til Mexico til det femte Panamericana
løb; Carrera PanAm. Vognen var gearet til en tophastighed på 251 km/t ved 7500 omdr/min.
|
Her blev den også kørt af Franco Cornacchia, sponsoreret af Hotel Prado Americas (flere
har produceret denne model i 1:43, bl.a. Etruria model nr. 8). Vognen sluttede på en 3.
plads efter Maglioli og Phil Hill.
Efter løbet blev den købt af Manfredo Lipmann, Mercedes Benz-forhandler i Guatemala,
der efter svære problemer med sin OSCA ønskede noget større og bedre til deltagelse i
europæiske løb i 1955. Vognen blev malet i Guatemalas farver, blå, hvid og guld, og det
var Hans Tanners bekendtskab med Lipmann, der muliggjorde et nærmere bekendtskab med
denne vogn.
|
|
Han skriver: Lipmann afhentede vognen i Mexico, og et par dage før den
blev fløjet til Guatemala, fik jeg muligheden for at teste vognen. Lipmann og jeg tog
vognen til den nye autostrada, der løber fra Mexico City til Cuernavaca, et berømt sted
siden Aztekerne og tidligere residens for Conquistadore Hernan Cortes. Som jeg forventede
med erfaring fra tidligere 3-liters Ferrarier, startede vognen med det samme startknappen
blev aktiveret. Til at begynde med på den stærkt trafikerede Aveneue Insurgentes, en af hovedgaderne i
Mexico City, havde vi nogle problemer med koblingen, for enten var den helt inde eller
helt ude.
|
Vognen begyndte at blive varm i den tætte trafik, men nåede aldrig 90-graders
mærket. Endelig fri af bytrafikken og ude gennem betalingsslusen til autostradaen, var
vognen i sit rette element. Trafikken var aftaget betydeligt, for mexicanerne bruger
den gamle vej for at undgå at betale vejtold. Vi tog det roligt i starten, tog vognen
op til 5000 omdr. i de fire gear for at få føling med tingene. Autostradaen var perfekt
for en test, den første del bestod af lange bløde kurver, så fantastiske lange lige stræk
og så et fald på 1000 meter. Det første bemærkelsesværdige ved vognen var de væsentligt
forbedrede køreegenskaber og bedre komfort i forhold til tidligere modeller.
Accelerationen var betydelig i de enkelte gear, når den høje gearing huskes og
specielt over 4000 omdr. skete der noget. På de lige stræk nåede vi 232km/t uden at give
fuld gas. På vejen tilbage gennem betalingsslusen sagde betjenten: ’Fantastisk vogn,
og for øvrigt glemte jeg at nævne, at der er hastighedsbegrænsning på 100km/t. på
autostradaen’!!!
|
Etruria EM8-modellen i min samling.
|
|
» Tilbage til oversigten «
|
|
|
Skriv til Webmaster
Gør ClubDiFiorano.dk til din startside
Tilføj siden til dine favoritter
Udskriv denne side
