MENU
§ Forside
§ Klubinfo
§ Om Club di Fiorano
§ Samarbejdspartnere
§ Tour di Fiorano
§ FAQ

 Modelbiler
§ Collectors pride
§ Diamonds
§ Markedspladsen (52)

 Tifosi
§ Links (226)
§ Tifosi corner

 Login
 Bruger :
 
 Password :
 
   
» Glemt password?
 Tour di Fiorano
''Udstilling på Thisted Bibliotek'' :  September 2004




Tifosi Corner


     Gilles Villenueve af Emmerich Suhr (november 2000)

Gilles Villenueve var aktiv i F1 fra 1977 til hans død i 1982. Trods den relativt korte periode samt det faktum, at han aldrig nåede de helt store triumfer, opnåede han alligevel at blive en af motorsportens største legender, og det er almindelig kendt, at Enzo Ferrari betragtede Gilles som hans egen søn.

Hvad der gjorde Gilles Villeneuve til en legende, lader sig ikke hente fra normale statistikker. Kun to Pole-positions,6 GP sejre og 8 hurtigste omgangstider lader ikke formode at der bag den fransk-canadiske person gemmer sig en af de hurtigste og frem for alt en af de mest spek- takulære Formel 1 kører gennem tiderne.

For overhovedet at danne sig et billede af Villeneuve,skal der kigges i usædvanligt materiale. Således havde Villeneuve allerede i sine første syv Formel-1 løb,tre hårrejsende saltomortaler og også i sin senere karriere fandt Villeneuve sig ofte udenfor banen. Tiltrods herfor var den lille fransk-canadier ikke en kører der blev indviklet i uheld på grund af uerfarenhed eller manglende talent. Nej,han forsøgte konstant at hente det bedste ud af sin vogn,og når det ikke var nok brugte han sine sidste reserver. Da hændte det at han af og til overskred grænserne for det mulige. Hans skytsengel kunne ihvertfald ikke beklage sig over manglende arbejde og beskyttede ham allerede fra det tredje løb fra et alvorligt uheld. I det japanske GP 1977 kæmpede han med den foran kørende 6-hjulede Tyrrell med Ronnie Peterson og kolliderede med den. Villeneuves Ferrari røj op i luften,slog en saltormotale ud over autoværnet,dræbte to tilskuerer og kvæstede syv alvorligt. Villeneuve steg uskadt ud af vraget!






Gilles Villeneuve var en ægte fighter der konstant kørte på det muliges grænse. Hans Fer- rari drev han helst tværs gennem kurverne og blev derigennem hurtigt fotografernes og ikke mindst tilskuernes yndling. Et af de måske mest typiske Villeneuve løb var hans “hjemme- baneløb”,det canadiske GP i 1980. Ved årets næstsidste løb kunne Villeneuve og hans team- kollega Jody Scheckter se tilbage på en aldeles rædselsfuld sæson. Udviklingen til moderne “Wing car” var gået helt upåagtet forbi 312 T5 modellen og vognen var så ukonkurrence- dygtig,at den regerende verdensmester Scheckter ikke kunne kvalificere sig til løbet. Villeneuve,der ikke ville skuffe sine hjemlige fans,drev sin vogn så længe rundt på banen,at han kvalificerede sig som tredje sidst. I selve løbet brugte han alle sit talents registre og kæmpede sig plads for plads frem i feltet og måtte til sidst kæmpe med den mexikanske kører Hector Rebaque,der just ikke var kendt for sine køretekniske kvaliteter,men havde fordel af en optimal forberedt Brabham. Da Villeneuve sluttede på en femte plads,strålede han overlykkelig,han havde rigtigt moret sig,et løb lige som han bedst kunne lide det. Gilles Villeneuve blev ofte sammenlignet med en af formel sportens største,nemlig Tazio Nuvolari,det vil fremgå af det følgende at der var et forbløffende sammenfald af hændelser, og de to var lige store,selvom de begge af fysik var små.

Men nu Gilles fra vugge til grav
Gilles Villeneuve blev født d. 18.januar 1950 i Chambly i forbundsstaten Quebec kl. seks om morgenen på Saint-Jean-sur-Richelieu hospitalet. Han begyndte at gå i skole som seks årig. I 1958 flyttede familien til Berthierville. Allerede som 10årig drømte han om en karriere som motorsportskører mens han sorterede dørhængsler og sekskant-nøgler i sin onkels isenkramsforretning.

1966
Gilles afsluttede skolen i Saint-Rose. Fik sit kørekort og sin første bil,en SKODA.

1967
Gilles begyndte på en civilingeniøruddannelse,men begyndte samtidig at deltage i de regiona- le snowmobile løb,sponsoreret af Skiroule. Han var i tankerne allerede på de europæiske for- melbaner. Det viste sig hurtigt at han besad talent og hans popularitet steg lodret. Disse snow- mobileløb var særdeles populære i Canada og USA og Gilles blev et kendt navn. “Disse løb har lært mig meget som jeg har brugt senere. Når man med sådan en lille kasse farer over sne og is med over 150 km/tm kører man bogstaveligt i blinde fordi visiret er helt dækket af is. Så lærer man at reagere hurtigt”

1970
17.okt giftede han sig med Joann Barthe,der kom fra Connecticut,USA.

1971
12.april fødtes deres første barn, Jacques. Gilles var i Skiroule teamet der blev Quebec mest- re i snowmobile. Han købte en Ford Mustang,årgang 1967,som blev omhyggeligt tunet til at deltage i hastig- hedskørsler i Napierville. Han deltog også i stock-car løb.

1972
Gilles skiftede til Motoski-teamet og deltog i 14 snowmobile løb. Opnåede10 sejre,udgik 4 x pga mekaniske skader. Blev for anden x Quebec mester. Gilles beskæftigede sig også med at forbedre transmissionssystemet på snowmobiles,der havde problemer med gummidrivremmene når der stod vand på banerne. Deltog i et pilotuddannelses kursus på ACAM-skolen i Montreal,en skole der uddanner flypiloter og opnåede licens. Uddannelsen varer normalt tre år,men ifølge kursuslederen Jacques Couture gennemførte Gilles det på et år og fik prædikatet “Et extraordinært talent”!.

1973
Gilles vendte tilbage til Skiroule-teamet og bidrog til at de blev canadisk mester.
26.juli fødes datteren Melanie. For sejrs-pengene fra snowmobileløbene blev der købt en Formel Ford Magnum og han deltog i to løb.:
17.juni på Sanair de St-Pie-de Bagot banen hvor han blev nr.1.
2.sep. på Trois-Rivieres banen,hvor han også blev nr 1. Gilles blev “årets sports- mand” eller “rookie”,og var fantastisk populær “over there”

1974
Studerede med stor succes anvendeligheden af uafhængig affjedring på snowmobiles og deltog med Alouette-teamet i “World Series” ved Eagle River,Wisconsin (USA),det var i virkeligheden et verdensmesterskab i denne specielle sportsgren. At Gilles var et stortallent så Kris Harrison,ejeren af Ecurie Canada og Gilles blev engageret til at køre i Player’s Challenge Race serien,det er det canadiske Formel Atlantic mesterskab i en March 74B-Ford BDA.
Han debuterede den.: 26 maj på Westwood banen i British Columbia,hvor han blev no.3.
Næste løb var den 2.juni på Edmonton-banen i Alberta,hvor han blev no.6 i tidskørslerne, men no. 22 i selve løbet. På Gimli-banen ,
Manitoba d. 16.juni,blev han også no.6 i tidskørslerne,men udgik i selve løbet.
1.juli på Mosport Park,Ontario,blev han no.15 i tidskørslerne,men forulykkede på banen og brækkede venstre ankel. Gilles var tilbage igen den
11.august på AMP-banen,Halifax (Nova Scotia),men måtte opgive på grund af smerter i benet.
1.september galt det Molson GP,et løb der ikke talte til mesterskabet,på Trois-Rivieres banen hvor han blev no.13 i tidskørslerne,men udgik efter en kollision med Gary Magwood på første omgang. Han sluttede som no.16 i det canadiske Formel Atlantic mesterskab.

1975
Afsluttede arbejdet med at gøre den uafhængige affjedring brugbar for snowmobiles,hvilket blev modtaget med begejstring. De næste to år var han tilbage på Skiroule-teamet og del- tog i 36 løb,vandt de 32,blev no 2 i et og udgik i tre. Temmelig suverænt!!!!! Men han fortsatte i den canadiske Player’s Challenge Race serie for Kris Harrisons Ecurie Canada i March 74B-Ford BDA,deltog i seks løb og afsluttede med at blive no 5 i mester- skabet med 69 point.

1976
I dette år kom Gilles for alvor frem i forreste linie,idet han begyndte at deltage i løb udenfor canadas grænser.
31.jan/01.feb 24 timers Daytona løbet IMSA Camel GT Challenge på Daytona Beach,Flori- da i en Chevrolet Camaro sammen med Mo Carter. I tidskørslerne blev de no 8,men udgik efter to timer med en defekt motor.
11.april. IMSA Formel Atlantic Race på Road Atlanta banen i Georgia,USA. Nu i en March 76B-Ford BDA. Pole position og vandt løbet!!!
2.maj. Monterey Triple Crown på Laguna Seca,Californien,vandt løbet.
9.maj. Motor Sports Spectacular,Ontario,Californien. Pole position,hurtigste omgang og vandt løbet. 16.maj. Player’s Challenge Race på Edmonton banen i Alberta,canada. Pole position,hur- tigste omgang og vandt løbet.
30.maj. Player’s Challenge Race på Westwood banen,British Columbia.Canada. Pole posi- tion,men udgik medens han førte løbet.
7 juni. Pau GP(Frankrig) Formel 2. March 762-Hart. I tidskørslerne blev Gilles no 10,men udgik med en overhedet motor. Resten af året deltog Gilles i de amerikanske og canadiske Formel Atlantic løb med at tage pole position,sætte hurtigste omgangstid og vinde løbene,hvilket ved årtes afslutning gjorde ham til canadisk mester med 120 point og amerikansk mester med 80 point. I disse løb viste Gilles sin specielle evne til at køre på tre hjul og til at køre op over “curben”.
I løbet på Trois-Riveres banen d. 5.sep,hvor hans March havde no.69, kæmpede han med Keke Rosberg,kolliderede med Keke,der derefter afsluttede sin deltagelse i løbet ved at køre ind i betonafskærmningen rundt banen. Gilles vandt over James Hunt og sikrede sig dermed Marlboro som sponsor.

1977
I dette år gik Gilles drømme i opfyldelse. Springet til europæisk motorsport. “For overhove- det at gøre de europæiske fabriksteam opmærksom på et talent i et fjernt kontinent er der kun et at gøre: vinde så mange løb som muligt”. Men året startede for Gilles i Syd Africa.
15.januar Datsun Summer Race. Philips International Formula Atlantic Championship på Roy Hesketh banen,Natal. Gilles blev no 10 i tidskørslerne og no 3 i løbet,en omgang efter vinderen,Ian Scheckter (bror til Jody Scheckter),i en Chevron B39-Ford BDA.
29.januar. International Highveld 100 Race,samme serie som 15.jan,men på Kyalami banen i Transvaal,igen i en Chevron. Blev no 2 i tidskørslerne og no 5 i løbet. 5.februar. Goldfields 100 Trophy Race på Goldfields banen, Welkom, Orange Free State. Blev no 5 i tidskørslerne,men udgik på 9.omgang med mekaniske skader.
19.februar. Cape South Easter Race på Killarney banen. Cape Town. No 5 i tidskørslerne, men udgik på 40.omgang efter en kollision med Ian Scheckter. Derefter fulgte tre løb hjemme i canada i Labatt Challenge Race serien,med en March 77B-Ford BDN,med hurtigste omgangstider,pole positions og første pladser. I et af løbene vandt Gilles over Keke Rosberg,det var på Edmonton banen, 3.juli. Walter Wolf havde fået øje på Gilles talent og afsluttede en kontrakt med Gilles med henblik på Can-Am serien.
10.juli. SCCA Citicorp Challenge Race. Can-Am,Watkins Glen,New York. Wolf Dallara WD1-Chevrolet. Blev no 4 i tidskørslerne,men udgik med defekt hjulophæng. Så kom et tilbud fra Teddy Meyer om at kører fire F1 løb i 1977 for McLaren i en M23/8/2- Ford Cosworth DFV. Hans debut som F1 pilot var det engelske GP d. 16. Juli 1977. Under træningen snurrede han rundt 20 x – uden i øvrigt at bukke så meget som en skrue. Han blev no 9 i tidskørslerne. Forventningerne blev ikke gjort til skamme selvom Gilles sluttede på en 11 plads,to omgange efter vinderen James Hunt. Fagpressen fejrede ham som “Man of the meetings”.

24.juli var Gilles tilbage i USA på Road Atlanta banen,Elkhart Lake i Wisconsin i Can-Am serien i Wolf Dallara WD1-Chevrolet. Pole position og no 3 i løbet. Men mandag den 29. juli var Gilles i Modena for at tale med Enzo Ferrari. Han forlod Fer- rari hovedkvarteret på Via Trento e Trieste i en hvid FIAT 131 kørt af Ennio Mortara,der var Ferraris pressetalsmand,da Enzo ikke kunne tale andre sprog end italiensk. Ennio talte flyden- de fransk og engelsk. Med sig i lommen havde Gilles en afsluttet kontrakt med Ferrari. Enzo Ferrari skrev i 1980 om dette. ”Villeneuves kontrakt viste sig som en upopulær beslutning,der straks fik kritikerne op af stolen. Jeg havde hørt om Gilles fra en ven der boede i Canada,der- udover fra Chris Amon og Walter Wolf der havde benyttet ham i Can-Am serien. Så så jeg ham i TV i en McLaren dengang på Silverstone. Gilles kom fra en for europæiske forhold temmelig usædvanlig sport. Han havde kørt snowmobileløb og han havde for nylig vundet de Atlantiske mesterskaber. Jeg besluttede mig for at tage ham,for jeg stolede på hans naturlige talent og stærke vilje. Som en frygtløs kører som Nuvolari havde han det der gør en verdens- mester når det blot ville lykkes ham at overvinde sin naivitet” Denne naivitet kommer jeg tilbage til senere. Frimodigt indrømmede Gilles at han havde foretrukket Formel 1 fremfor de mange penge i nordamerika. Hans drenge drøm var gået i opfyldelse. “Jeg har ikke noget imod at tjene penge,men formel 1 er motorsportens topklasse. Der er de bedste vogne,de bedste kørere. Derudover er der rigtige kurver,hvor man i amerika for det meste kører i ring . Hvad der fasinerer mig er først og fremmest farten. Følelsen,sammen med vognen at styre ind i kurverne og være helt allene med den,så holder man sit liv i hænderne. Det er magt” Gilles forklaring på springet til Ferrari er denne.: “McLaren ville først have mig i 1979 for det tilfælde at James Hunt trak sig tilbage,og jeg ville ubetinget tidligere køre i formel 1.” Gilles første testkørsel i en 312 T2 på Fiorano var den 21. Sep.1977. Uret på Fiorano viste 14.30 da Gilles kravlede ned i cockpittet. Tilskuerne blev slået med forbavselse over den regelmæssighed hvormed han forbedrede omgangstiderne,fra 1’30’’ på anden omgang til 1’18 et kvarter senere og til 1’14’’38 ved træningens slutning. Næste dag var tiden 1’13’’. Men Gilles fortsatte sin deltagelse i de canadiske og amerikanske mesterskaber foruden andre løb. 20.august. Molson Diamond 6 Hours løbet på Mosport Park,Ontario,i verdensmesterskabet for Gr 5 vogne,hvor Gilles delte vogn,en BMW 320I Gr 5,med Eddie Cheever. De blev no 11 i tidskørslerne og no 3 i løbet,9 omgang efter vinderen,Peter Gregg/Bob Wollek i Porsche 934 turbo. Gilles sidste løb før kontrakten med Ferrari begyndte,var den 25 september på Quebec City banen. Resultat,no 3 i tidskørslerne og vinder af løbet. Den italienske motorpresse havde fået nys om kørerskiftet hos Ferrari. AUTOSPRINT havde på forsiden af nr.39 fra 27.september denne overskrift:” SENSO UNICO per il nuovo pilota Ferrari” med et billed af Gilles der kigger ned på en 312T med Lauda,og med teksten: “Gilles Villeneuve nato il 18 gennaio 1952 a Chambly (Quebec) Canada”,(der er allerede her en forskel på to år)!

OG SÅ: 9. Oktober. Canadas GP Formel 1. Mosport Park,Ontario. Ferrari 312 T2 # 030. Resultat i tidskørslerne: no 17 med tiden 1’14’465 og startede i 9. række ved siden af en gammel kending Ian Scheck- ter. James Hunt i Pole position var 1’11’942. Gilles Ferrari 312 T2 havde no 21. På den første træningsdag,fredag,skred han øjeblikkelig ud i autoværnet og “krøllede” Ferra- rien,frontspoileren blev revet af og med et sort udtryk i ansigtet gik Gilles tilbage til depotet med spoileren i hånden. Under løbet fremgik det tydeligt at Gilles skulle vænne sig til F1 vognens dynamik,han skred ud flere gange,men sluttede løbet som no 12,fire omgange efter vinderen Jody Scheckter (Wolf WR2-Ford).
23.oktober. Japans GP på Fuji banen. Her blev Gilles no 20 i tidskørslerne og startede i 10. række med tiden 1’14’51,men som nævnt tidligere kolliderede han med Ronnie Petersons Tyrrell med katastrofale følger. Efter ulykken sagde Gilles at årsagen var teknisk og lå i bremsesystemet: “Bremsepadalen gik i bund. Jeg kunne ikke gøre for det”. En teknisk undersøgelse kastede ikke lys over Villeneuves forklaring. Men selvom der virkelig var en teknisk fejl,ville det være utænkeligt,at teamet havde vedgået. Ferrari er ufejlbarlig,og Gud nåde og trøste den der prøver at tænke anderledes. HØJT. Alligevel overlevede Gilles – til stor forbløffelse for mange. AUTOSPRINT havde på forsiden af nr.43 en meget dramatisk fotoreportage af ulykken og med store røde bogstaver skrevet: “Mamma mia!!!… Men Gilles debut var ikke i en ideal atmosfære,han skulle overtage rattet i den vogn der tidligere var kørt af Niki Lauda. “Lauda har sin kørestil,jeg har min”sagde han ærligt” må- ske var han istand til at køre løb i en vogn der var afstemt til mig,men jeg kan ikke køre løb i en vogn der er afstemt til ham”. Som nævnt, allerede ved tidskørslerne til det canadiske Gp havde Gilles “krøllet” sin Ferrari og med sin lufttur i Japan og efterfølgende kritik,burde det have været klart at Enzo havde taget Gilles til sit hjerte,for ellers havde han ikke fortsat i Scuderiaet. Enzo lod Gilles få mere erfaring ved testkørsler på Fiorano og Vallelunga. Forghieri sagde:” Gilles er en dygtig elev, han lærer hurtigt”. Gilles sluttede året med at være canadisk mester i Formel Atlantic med 114 point. I Can-Am serien blev han no 12 med 16 point og i Philips International Formula Atlantic Chmpionship i sydafrika blev han no 6 med 6 point.. Men lad os lige kigge på hvem der var formel 1 kører hos Ferrari i slutningen af 1977. Niki Lauda var verdensmester for Ferrari,men var lige så stejl som Enzo og nægtede at stil- le op til det canadiske Gp og forlod Maranello med bemærkningen “Jeg sætter aldrig mere mine ben i en Ferrari”og så havde Ferrari kun Carlos Reutemann,der havde afløst Clay Regazonni ved sæsonens start. Niki Laudas sidste løb for Ferrari var det amerikanske Gp på Watkins Glenn den 2.oktober,hvor han blev no 4.,men Enzo var ikke sen til at trække et nyt kort ud af ærmerne.: Gilles Villeneuve. Ennio Mortara fortæller at der hos Ferrari havde væ- ret talt om hvilken køre der skulle afløse Lauda. Enzo var tavs,men sagde så :Gilles Villeneu- ve. “Find nummeret til ham i Canada” Ennio var ved at få noget galt i halsen og kiggede på sit ur,men fandt nummeret og ringede op. “Jeg vil gerne tale med Gilles Villeneuve”, “Det er mig”,blev der svaret. “Signor Ferrari har bedt mig ringe Dem op” “What did you say”?. Ja,sådan startede det. Som omtalt tidliger var kritikken stor,den italienske presse udtalte sig just ikke tilbageholden- de om skiftet fra “den smukke svane til den grimme ælling”,men til deres store forbløffelse blev den unge Villeneuve hurtig flyvefærdig og skabte med sin ukomplicerede natur hurtig ro i Scuderiaet,hvilket var tiltrængt efter de to stærke personligheder,Enzo og Niki. Enzo havde igen greb om tingene. Gerald Donaldson beskriver i sin Villeneuve biografi “The Life of a Legendary Driver” Gil- les som drengen der ikke ville blive voksen. Dette understreges af at Gilles i interviews altid oplyste sin fødselsdag som 18.januar 1952. Den var som nævnt i indledningen 18.januar 1950 Ved indgåelsen af kontrakten med Ferrari flyttede familien Villeneuve til Monte Carlo for at være i nærheden af Maranello og Gilles investerede i en helikopter,der var et af hans yndlings lejetøjer, foruden speedbåde,snowmobiles og Ferrari formelvogne. Som et naturligt led i sin tilknytning til Ferrari kørte Gilles selvfølgelig Ferrari,en rød Mondial med navnetrækket “Gilles Villeneuve” på dørene. Hvorfor Mondial? Jo,der skulle jo være plads til familien!. Denne var det faste holdepunkt for Gilles,han havde meget få nære venner:Scheckter,Laffite og Tambay. Mellem Enzo Ferrari og Gilles Villeneuve udviklede der sig et “far – søn”forhold. Jeg skal lige her komme ind på tre hændelser,der efter min opfattelse kan ligge til grund for dette forhold. Som det måske er kendt,havde Ferrari en søn,DINO,der døde d.30.06.1956. Det var et hårdt slag for Enzo. Dino led af clerose.

Det næste hårde slag var Enzos hustrus Lauras død d.27.02.1978. Laura havde deltaget i næsten alt hvad der foregik i Scuderiaet, ifølge nogens mening alt for tæt,hun ville vide alt til mindste detalje og skabte nogen uro, hvilket efter nogens mening var årsag til at flere konstruktører og teknikere forlod Ferrari. Det tredje hårde slag skete d.08.10.1978,hvor Dinos grav blev brudt op,formentlig af nog- le sygelige personer,der kun nåede at forsøge at bryde kisten op,så blev de måske forstyrret i deres forehavende,for de forsvandt. Teorien går på,at de ville forsøge pengeafpresning. Så kom denne unge uspolerede fransk-canadier med det åbne sind som et frisk pust i Enzos liv,og Gilles foryngede Enzos liv med adskillige år. Enzo elskede Villeneuve og beundrede hans kørestil så meget at alle uheld blev tilgivet. Dette forhold kan tydeligt ses på fotos af de to,Enzos beundrende blikke og kærlige omfavn- elser af Gilles,og det kom meget tydeligt frem ved pressekonference som Ferrari afholdt mandag d.15.september 1980,dagen efter det italienske GP på Imola,hvor Enzo bekendt- gjorde at han havde hyret Didier Pironi til at afløse Jody Scheckter i 1981. Under konferen- cen udtrykte Ferrari sine varme følelser for Gilles ved at omfavne ham og kysse ham som kun en far gør ved sin søn medens Joann og Marco Piccinini så smilende til.






1978
Ferrari havde udviklet en ny tipo 312, 312T3 som Gilles testede på Fiorana hvor han også testede Pirelli P7 dæk på en 308GTB. T3eren var dog ikke klar til de første GP løb. Årets første GP løb var den 15.januar. Argentinas GP,Buenos Aires. Carlos Reutemann var Ferraris første kører og Gilles andenkører. Gilles startede i fjerde række med tiden 1’48’97 og sluttede på en ottende plads,efter at have sat omgangsrekord.
Årets næste løb var det Brasilianske GP den 29.januar på Jacarepagua banen. Gilles startede i tredje række med tiden 1’40’97 foran kører som Allan Jones,Emerson Fittipaldi, Niki Lauda Jody Scheckter og Patrick Depailler. I løbet udgik Gilles efter en kollision med Ronnie Petersons Lotus på 35 omgang,hvor Ferra- rien tog sig en lufttur. Disse luftture medførte at hovedparten af F1 kørerne ikke var glade for at have Gilles liggen- de i deres baghjul,i andre teams begyndte man at snakke om at det var forgalt at man skulle tvinges til at køre sammen med denne “lille bølle”. Men Enzo var upåvirkelig,han stolede på Gilles,der testede på Fiorano og med den nye T3 gik tiderne fra 1’09’81 ned til 1’09’53,det var jo en pæn forbedring i forhold til hans første optræden på Fiorano (1’13)
Årets tredje Formel 1 løb var det Sydafrikanske GP på Kyalami banen den 4. Marts. Nu var T3eren klar og Gilles begyndte at demonstrere sit talent ved at kvalificere sig med tiden 1’15’ 50 i 4. række,hvor Reutemann startede i 5. række med tiden 1’15’52. I løbet måtte Gilles ud- gå på omgang 55 med motorproblemer.
2.april,USA GP West,Long Beach. To Ferrarier i første række! Reutemann med tiden 1’20’636 og Gilles med tiden 1’20’836. Løbet blev usædvanligt hårdt,og kun 11 af de 23 startende vogne fuldførte. Allerede ved det første højresving efter sarten fik publikum en forsmag på Gilles specielle svingteknik. Watson havde en hurtig start og lå inderst med Reutemann på sin yderside,Gilles lige bagved med Lauda på sin yderside og hvor de andre fulgte ideallinien gennem svinget,der er meget snævert,lå Gilles inderst midt i svinget og forrest da de kom ud af svinget,han kastede sin Ferrari gennem svinget ganske enkelt. Skånselsløst forsvarede kørerne deres positioner og det førte til mange mindre kollisioner værst gik det ud over Gilles. Han var med i front og førte løbet. Ingen kunne komme i nærheden af ham og han tog afstand til Reutemann der ellers var kendt for at være en hurtig kører. Sejren så ud til at gå til Gilles der så meget overbevisende ud i Ferrarien med nr.12. På omgang 38 forsøgte han at overhale Regazzoni’s Shadow i en snæver S-kurve,en farlig og umulig manøvre og de to vogne rørte hinanden,som pressen beskrev det: “Regazzoni sendte konkurrenter helt ud af banen”. Gilles Ferrari blev “airborne” og sluttede løbet med en afre- vet hækspoiler i gummidækkene i siden af banen. AUTOSPRINT viste billeder af “La gom- mata di Clay”,nu var det Gilles der var deres yndling,for nogle år siden var det Clay. Reute- mann,der vandt løbet,havde også været i kontakt med en anden,Lauda,der var også tydelige spor af dæk på hans vogn.

Det næste GP var i Monaco den 7.maj. Her startede han i 4.række med tiden 1’29’40,Reu- teman havde pole position med tiden 1’28’34. Løbet,der blev meget hårdt,hvilket ikke skyld- tes Gilles kørsel,men Lauda’s indædte kamp med Depailler/Tyrrell,stoppede for Gilles ved- kommende på 62 omgang,hvor han i tunnellen mistede det venstre baghjul,meget effektfuldt i en regn af gnister.
Årets sjette GP var det belgiske GP på Zolderbanen d.21 maj. Reutemann havde Pole position med tiden 1’21’69 og lige bag ham holdt Gilles med tiden 1’21’77. Gilles lå længe på en overraskende andenplads,men måtte afgive den til Ronnie Peterson,Lotus midt i løbet,da en kraftig punktering på venstre fordæk tvang ham i pit. Blændende kørsel gjorde at han sluttede på en flot fjerde plads og fik dermed sine første VM-point,3 stk. Gilles havde imponeret i tidskørslerne og havde formiddagens bedste tid, “Det betyder så lidt,jeg er lyk- kelig for blot at fuldføre. I de sidste fire GP-løb er jeg udgået med forskellige maskinskader” Det var nu ikke helt i overensstemelse med sandheden.
De næste fire GP-løb er der ikke såmeget at fortælle om,Gilles sluttede som nr 10 i det span- ske(Jarama),som nr 9 i det svenske(Anderstorp),som no 12 i det franske(Le Castellet eller Paul Ricard) og udgik i det engelsk(Brands Hatch).

Hos Ferrari var der sket det at Carlos Reutemann var blevet “fyret” med årets udgang og Jody Scheckter var blevet ansat som første kører for 1979 sæsonen. Gilles havde i hele sæsonen loyalt indordnet sig som andenkører,men der var flere løb i 1978 og det næste var det tyske GP på Hockenheim den 30. Juli. Tidskørslerne blev til en 15. plads i tiden 1’54’40. Pole po- sition gik til Mario Andretti,Lotus med tiden 1’51’90,men det afholdt ikke Gilles fra at ud- kæmpe en “nejlebidende” kamp med Andretti,tilskuerne spurgte sig selv om de to kører mon havde nerver. Andretti vandt og Gilles blev nr 8.
Sæsonens 12 løb var det østriske på Zeltweg banen. Gilles startede på en 11 plads i tiden 1’ 39’40. Løbet startede i styrtende regn og blev regnvejrsspecialisternes løb og Gilles blev den store overraskelse. På et tidspunkt førte han løbet,og sluttede på en fornem 3. plads. Pressen skrev efter løbet om Gilles:” Han lyver om sin alder,og han er tilstrækkelig entusi- astisk – det vi andre,som hader biler og tager de offentlige transportmidler,vil kalde “binde- gal” – til at han en skønne dag bliver verdensmester,hvis han ikke bliver motorsportens fuld- blods næste dødsoffer”. Det var på det tidspunkt en spådom som ingen kunne se ville gå i en tragisk opfyldelse!

Det hollandske GP på Zandvoort banen den 27.august,havde Gilles i startopstillingen på en femteplads med tiden 1’17’54 og han sluttede på en 6.plads,men ved det næste GP,det itali- enske på Monza den 10.sep. var der drama mellem Gilles og Andretti. Gilles startede ved siden af Andretti i tiden 1’37’866 i første række. Løbet vil desværre nok huskes for den frygtelige ulykke lige efter starten,hvor Ronnie Peterson,Brambilla,Pironi,Stuck og Lunger kolliderede og flere vogne brød i brand. Ronnie blev bragt på hospital og afgik ved døden dagen efter. Da starten gik igen efter at der var blevet ryddet op,”tyvstartde” Andretti og Gilles og de kæmpede indædt side mod side hele løbet igennem og Andretti strøj over mållinien nogle få meter foran Gilles under vild jubel fra de italienske “tifosi”,men begge blev frataget deres placering grundet deres “tyvstart” og Andretti fik 6.pladsen og Gilles 7.pladsen. US GP East den 1.oktober på Watkins Glenn. Gilles startede i anden række med tiden 1’39’ 820 lige bag Reutemann,der havde tiden 1’39’179. Det blev til sejr for Reutemann og Gilles udgik med motorproblemer på 22 omgang.

Årets sidste GP løb var det canadiske den 8.oktober. Det var første gang at løbet blev afvik- let på den nye bane på øen Il-de-Notre-Dame i Montreal,Quebec. Gilles startede i anden række med tiden 1’38’230. Løbet blev afviklet i styrtende regn og her viste Gilles igen at han var regnvejrsekspert,selv om den almindelige opfattelse var at han slet ikke ænsede reg- nen. Han kørte bare som han plejede. Jarier,Lotus førte løbet med Scheckter,Wolf WR6 Ford på andenpladsen og Gilles som nr. tre Men det varede ikke længe så havde Gilles overhalet Scheckter og jagtede Jarier under publi- kums store jubel og på omgang 49 af de 75 passerede han Jarier og canada gik amok da Gil- les tordnede over målstregen som vinder. På sejrspodiet stod en overlykkelig Gilles med,en iøvrigt rædselsfuld,pokal,drivende våd af champagne og lod sig hylde. Da han fik lauerbær- kransen om halsen tog han sig til hovedet,det var ufatteligt at for et år siden havde han store problemer med at holde sin Ferrari på banen og sluttede som nr 12,fire omgange efter vinde- ren. Ved siden af Gilles stod den canadiske primeminister Pierre Trudeau. Den canadiske presse lå ikke på den lade side.: le Journale de Montreal havde før løbet på forsiden et billed af Gilles med startopstillingen og henover skrevet: Go Gilles Go og da sejren var i hus,på forsiden Gilles der passerer mållinien med det ternede flag og store typer MERCI GILLES! Den øvrige presse var også overstrømmende,f.x : The Gazette,et stort bil- led af Gilles i Ferrarien med nr 12 passerende målstregen efter slowdown runden med det ternede flag i venstre hånd og med overskriften: Gilles Villeneuve does it! Det canadiske postvæsen ville ikke stå tilbage,de udsendte et frimærke med Gilles. Det var årets sidste GP løb og Gilles sluttede på en 9. plads med 17 point,Andretti blev ver- densmester med 64 point.

1979
Jody Scheckter var som tidligere omtalt Ferraris nye førstekører og mellem ham og Gilles ud- viklede der sig et varmt venskab. Begge testede på Fiorano og Gilles satte ny rekord med tiden 1’08’87. Den vogn de testede var en forbedret udgave af 312T3eren,kaldet T3m,det var forløberen for T4eren. Der blev testet med de berømte “skørter”,der skulle suge vognen ned mod banen.
Årets første GP-løb var den 21. januar,det argentinske,hvor Gilles udgik på omgang 48 med motorproblemer.
Det næste var det brasilianske på Interlagos banen den 4.februar hvor Gilles blev nr 5.
Men så kom årets tredje GP-løb,det sydafrikanske på Kyalami banen,den3.marts og nu var T4eren klar. I forreste række holdt Jody Sceckter ved siden af Jabouille i Renault-Elf og lige bag ham Gilles med tiden 1’12’07. Løbet startede i tropisk regnskyl og efter to omgange blev løbet stoppet og vognene blev beordret i depot for at få regnvejrsdæk på. Ved den anden start viste Gilles sit talent i regnvejr og var først fra start efter fulgt af Scheckter. Med mod og præsision angreb han vejret og kastede sin Ferrari rundt i vandet som om det ikke eksisterede. Gilles vandt løbet med en gennemsnitshastighed på 188,6km/t og fik dermed sin anden GP- sejr. Da han passerede mållinien med højre arm i vejret som tegn på sejr,hoppede alle Ferra- rimekanikerne i vejret af bar glæde. Scheckter blev no 2 og gav således Ferrari en ret så sjæl- den oplevelse. Gilles haltede slemt da han skulle hyldes efter sejren.:”Motorsport er meget farlig. Jeg forstuvede min ankel da jeg stod ud af Ferrarien” grinede Gilles.

Men det blev endnu bedre,for 8.april var det,det amerikanske GP,US-GP West,Long Beach. Pole position havde Gilles med tiden 1’18’825. Her var det første gang at Ferrari benyttede en hækspoiler eller vinge monteret foran bagakslen på Scheckters T4. Under tidskørslerne havde Gilles også testet denne montering,men i selve løbet valgte han den traditionelle pla- cering.
I første sving efter starten viste Gilles igen sin specielle svingteknik,ligesom året før,han kastede sin Ferrari rundt og var så i spidsen for løbet og vandt med en gennemsnitshastighed på 141,321km/t,rimelig pænt i et gadeløb. På andenpladsen kom Scheckter,et halvt minut efter Gilles og fuldbyrdede dermed Ferraris triumf. Gilles blev forøvrigt idømt en bøde på 30.000kr for at have tyvstartet,men det fik ingen følger da han startede i Pole position. Jeg har ikke billeder af depotsignaler,men det skal huskes at Scheckter var førstekører og Gil- les andenkører,så det er måske lidt imod staldordren hvad Gilles her har foretaget.

Den danske presse skrev efter Gilles anden sejr i træk.: “80ernes Niki Lauda allerede helt fremme”,og :”Gilles Villeneuve har længe været kendt som både den kønneste og frækkeste af motorsportens lauerbærdrenge” og videre :”Villeneuve er totalt ligeglad med påmindelser- ne om at Scheckter er førstekører. Frækt tordner han deruda’ forbi Scheckter og alle andre,og lige nu er han i spidsen i kampen om årets verdensmesterskab”.
Dengang blev der på Brands Hatch kørt et løb,”Champion Race”,der ikke talte med i VM pointstillingen. Det blev kørt d. 15.april. Det hed helt officielt “Marlboro Daily Mail Race of Champions”,og alle teams deltog. Ferrari havde ikke skrottet T3-modellen endnu,for Gilles stillede op i sin gamle vogn og vandt.
Det spanske GP blev afholdt d.29.april på Jarama banen,hvor Gilles startede i anden række med tiden 1’14’83,Scheckter holdt lige bagved. Gilles T4 led under løbet af bremseproble- mer,men typisk for Gilles gav han publikum noget for pengene,han kørte ofte af banen i store støvskyer,men på mesterlig vis fik han Ferrarien tilbage på banen hver x,og han begynd-te her at opbygge det,der gjorde ham til publikums yndling. Han kæmpede uanset hvor umu- lig det så ud og uanset hvilken placering det galt. Her sluttede han på en 7. pads,men under- vejs satte han hurtigste omgangstid!
Næste GP var det belgiske på Zolder banen d.13.maj. Gilles startede i 3. række med tiden 1’22’08,Scheckter startede i 4.række med samme tid som Gilles. Scheckter satte her hurtigste omgangstid med 186,226km/t. Gilles havde problemer og lå på et tidspunkt på en 24.plads altså sidst i feltet,men typisk for Gilles tog han kampen op og omgang for omgang kæmpede han sig op gennem feltet og lå før sidste omgang på en 3.plads,men løb så tør for brændstof og sluttede på en 7.plads. Scheckter vandt og overtog føringen i VM-pointstillingen,Gilles gled ned på en 3.plads.
27.maj var det Monacos GP. To Ferrarier i forreste linie. Scheckter førte løbet med Gilles lige efter. Begge Ferrarier benyttede den mere fremadrettede placering af hækspoileren som Scheckter havde brugt i Long Beach,og den virkede for Scheckter vandt,men Gilles måtte ud- gå på omgang 53 med transmissionsproblemer,og dermed udbyggede Scheckter sin føring i VM stillingen.

Det næste GP er gået over i historien af to grunde,og en af dem er Gilles selvfølgelig årsag til. Datoen er 1.juli og banen er Digione,altså det franske GP. I forreste række holder to Renault RS12 turbo med Rene Arnoux og Jean-Pierre Jabouille,bag dem holder Gilles med sin T4 i tiden 1’07’65,de to turboer havde tiden 1’07’45 og 1’07’19,der var med andre ord lagt op til “a close race”,og det blev det! Gilles tog føringen fra starten og byggede gradvis en føring op, men Jabouille åd sig langsomt ind på Gilles og lå lige bag ham i “Bretelle”svinget,men Gilles kunne holde ham bag sig ved mesterlig kørsel,men turboen havde flere hk end Ferrarien og Jabuoille kom forbi,men da Arnoux ville gøre det samme udspant der sig den mest spænden- de tvekamp i formel 1 sportens historie,det var en forrygende kamp om andenpladsen,hvor ikke allene tilskuerne slog korsets tegn for sig,det gjorde teamcheferne også foruden flere millioner af tv-kiggere,for flere x slog de to vogne hjulene mod hinanden,det er den farligste manøvre der overhovedet findes i motorsporten,men fabelagtigt holdt de to kører kontrollen over deres vogne. På den lige strækning ned mod Villeroy højre svinget lå de to vogne side ved side med speedern i bund og med millimeter mellem vognene,Arnoux med Gilles på sin yderside,så låser Gilles højre forhjulsbremse, blå røj står op fra dækket,Gilles slipper brem- sen,Arnoux holder på,Gilles bremser en gang,to gange tre gange,Arnoux prøver at komme først ind i svinget,men Gilles holder på,hjulene rører hinanden,Arnoux røre let bremsen og Gilles kaster Ferrarien ind i svinget foran Arnoux. På næstsidste omgang er det Gilles der ligger inderst og Arnoux yderst. Gilles venter til allersidste sekund og klodser så bremsen og med blå røg væltende ud fra alle fire dæk skrider Gilles ind gennem svinget foran Arnoux og holder ham bag sig det meste af omgangen, men det lykkes Arnoux alligevel at komme uden- om Gilles. På sidste omgang forsøger Arnoux at komme først ind i Villeroy svinget,men Gilles giver sig ikke,han holder på og de to vogne drøner ind i svinget,Arnoux inderst og Gilles udvendigt med nogle få millimeter mellem sig,de to vogne tordner ned mod Sabliere S-kurven,banen drejer mod venstre og Gilles befinder sig i en god position,Arnoux er nu på ydersiden,et kort øjeblik kommer hans højre hjulpar udenfor banen og Gilles er forbi og passerer mållinien som nr to,14’19 sek efter Jabouille,der vandt med en hastighed på 191, 314km/t. Arnoux kom ind 14’83 sek efter Jabouille. Med den hastighed Jabouille vandt med kan det let regnes ud med hvilke hastigheder Gilles og Arnoux udkæmpede deres indædte tvekamp.

Det italienske TV havde den dag Piero Taruffi som kommentator,der efter i en alder af 50 at have vundet det sidste Mille Miglia i 1957 i en tipo 315S,trak sig tilbage fra motorsporten. Han understregede Gilles mesterlige kørsel og fantastiske bremseteknik,tiltrods for at Fer- raiens bremser ikke hørte til de bedste. Efter løbet blev Gilles spurgt om han ville holde op med at “flette hjul” med modstanderen. “Nej,bestemt nej. Hvis man er inde i en uheldig periode,kan man måske føle sig fristet til at køre langsommere og mere forsigtigt bare for at få lov til at se det ternede flag. Men sådan er jeg ikke. Jeg kører som jeg er,og hvis man ikke gør det,kommer man snarere i vanskeligheder. Vi kæmpede om placeringen på sidste om- gang. Både Arnoux og jeg kunne så let som ingenting have skubbet hinanden af. Der findes kører som man virkelig kan forlade sig på. Jeg forlod mig uden tøven på Arnoux”. Det var først gang at en turbo havde vundet et GP-løb,men dette faktum blev totalt overskyg- get af den uhyggelig spændende kamp om andenpladsen. Hjemme i Maranello sagde Ferrari; “Jeg tror Ferrari har fået sig en god kører”. Gilles havde slået sit navn fast som den bedste formel 1 kører efter Tazio Nuvolari. Tazio havde ved det tyske GP i 1935 i sin Alfa Romeo vundet en af sine største sejre ved at besejre Mercedes og Auto Union. Hans Alfa havde no 12,ligesom Gilles Ferrari den dag i Dijone.

De tre næste GP-løb blev et antiklimaks i forhold til specielt det franske og det skyldtes ude- lukkende tekniske problmer med T4eren. Alle F1 vogne havde “skørter” for at udnytte “ground effekten”. Der sad i siden mellem for- og baghjul,næsten hvilende på banen,en auto- matisk højde justerbar plade eller skørt,der bevirkede at der opstod et vakum under vognen, hvorved den blev nærmest suget ned mod banen. Det fremgår klart af billeder,at Ferrari hav- de et problem her. At det ikke forhindrede Gilles i at kæmpe er klart,men T4eren var næsten umulig at køre i denne periode. At Ferrari arbejdede med at løse problemet viste det sig under det tyske GP på Hockenheim hvor Gilles satte omgangsrekord og blev no 8.
Det østriske GP d.12.august på Zeltwegbanen var mere lovende for Ferrari,idet Gilles starte- de i 3.række og Scheckter i 5. Gilles skød frem som et lyn og førte de tre første omgange,men blev så overhalet af Jones. Gilles sluttede på andenpladsen.
Hollands GP blev afholdt d.26.august på Zandvoort banen. De to Ferrarier stod ved siden af hinanden i 3.startrække. Gilles kæmpede med Allan Jones,Williams FW07-Ford om første pladsen. Gilles viste igen sin suveræne klasse ved at overhale Jones udvendigt i Tarzan kur- ven og tage føringen,men punkterede så på venstre baghjul,skred ud af banen i en røgsky og hvor alle andre ville have kravlet ud af cockpittet og opgivet,satte Gilles Ferrarien i bak- gear,ud på banen igen og på tre hjul kørte han mod pitten. Efterhånden krænges det punkte- rede dæk næsten helt af fælgen,der nu slæber efter Ferrarien i en regn af gnister,men Gilles fortsætter med højre forhjul løftet til pitten,hvor han roligt sidder i cockpittet og venter på at mekanikerne kan montere et nyt baghjul,så han kan komme ud igen. Forghieri fortalte ham at han var vanvittig,og nødtvunget måtte Gilles opgive på omgang 49. Men TV billederne gik hele jorden rundt og igen blev Gilles sammenlignet med Tazio Nuvolari for under GPet i Brno i 1937 skete det samme,også her var det venstre baghjul!!

Gilles gav aldrig op,han kæmpede som besat om det så galt en 5. eller 6. plads. Han havde fuld kontrol over Ferrarien ved tophastighed og kendte ikke ordet frygt. Puplikum elskede ham og TV-seerne sad limet fast foran skærmen og hvis Gilles udgik fandt de et andet pro- gram elle slukkede for kassen.
9.september var det det italienske GP på Monza. Hvis vi kigger på stillingen i VM for køre- rene førte Scheckter med 44 point,Laffite havde 36,Jones 34 og Gilles 32 og jeg tror at Gil- les var blevet fortalt at det var Scheckter der var førstekører,for efter tidskørslerne holdt han i anden række og Gilles i tredje,men tidsforskellen mellem de fem første vogne var 100dele af et sekund. Da starten gik tog Scheckter føringen og Gilles holdt sig pænt på andenpladsen og i den rækkefølge sluttede de løbet og Scheckter var verdensmester da han nu havde 51 po- int,Gilles havde 38. Ferrari var på det tidspunkt allerede verdensmester for konstruktører og havde 95 point.

Nu fulgte et løb,der blev kørt for første x,og som på det tidspunkt ikke talte med i VM,men som alligevel blev bemærkelsesværdigt,nemlig løbet på Imola-banen d.16.september. På løbs plakaten stod der.: La F.1 a IMOLA 1ste Gran Premio DINO FERRARI og det startede kl 14.30. Hvad der gjorde det bemærkelsesværdigt var,at Enzo Ferrari overværede løbet,det var første x siden det italienske GP i 1970. Enzo overværede også tidslørslerne fra pitten og skrev autografer til publikum. Han må have nydt tidskørslerne for Gilles havde Pole position og un- der løbet havde han hurtigste omgangstid. Under løbet kæmpede han med Lauda om føringen og på 21. omgang kørte han op i Lauda under nedbremsning før et sving og bøjede frontspoi- leren helt bagover. Hvad gør Gilles?, for fuld hammer ind i pitten og en omgang efter ud igen med blå røg fra dækkene,ud og kæmp videre,men Lauda vandt,og forlod F1 med bemærk- ningen at han trak sig ud af det cirkus hvor man barer kører rundt og rundt!. Gilles blev no 7.
Det canadiske GP på Ile-de-Notre-Dame,Montreal var den 30.september. I tidskørslerne blev Gilles no 2,Alan Jones havde Pole-position. Gilles førte de første 50 omgange,men blev så overhalet af Jones,der havde fulgt Ferrarien som en skygge og i den rækkefølge sluttede de løbet.
Årets sidste GP løb var det amerikanske US East på Watkins Glen d.7.oktober. Gilles holdt i anden række med tiden 1’36’948,men hvor befandt verdensmesteren sig? Han holdt i 8 ræk- ke med tiden 1’39’576. Løbet blev afviklet tildels i styrtende regn og Gilles demonstrerede sine evner som regnvejrsmester og vandt løbet og sluttede som Viceverdensmester med 47 point, 4 point efter Scheckter. Ferrari var verdensmester med 113 point.
Men året var ikke slut endnu. Den 20.til 25. oktober blev Giro d’Italia afviklet. Det havde intet med F1 løb at gøre,men var tidskørsler på 7 forskellige baner rundt italien for Gr 5 vogne. Banerne var Imola,Magione,Misano,Monza,Mugello,Varano og Vallelunga. Gilles delte en Lancia Beta Montecarlo Turbo med Walter Rohrl og Christian Geistdorfer. Resultatet blev vinder sammenlagt,men de blev diskvalificeret da de havde benyttet auto- strada mellem de forskellige baner.

Men årets højdepunkt stod tilbage. Ved det canadiske GP havde Gilles sponsor,Labatt lance- ret en plakat med et billed af Gilles med teksten.: “j’ai la fievre Villeneuve” på dansk “Ville- neuve feberen”. Det italienske AUTOSPRINT tog ideen op og lancerede deres udgave.:” io ho la febbre Villeneuve ricordando NUVOLARI”,hvilket på dansk er noget i retning af “ jeg har Villeneuve feberen for han er som Novulari”. AUTOSPRINT afholder hvert år en pris- overrækkelse i december, “Den Gyldne Hjælm”. Denne fandt sted d.8.december i Bologna hvor Scheckter og Gilles beundrede Nuvolari’s berømte gule trøje og under publikums vilde begejstring fik Gilles tildelt “Sølv Hjælmen”,det er en lille statue. Joann var med på podiet og stod ved siden af Gilles der kærligt lagde sin arm om hende medens han løftede statuen,det var deres magiske øjeblik.

1980
Ferrari udviklede i vinterens løb en revideret og videreudviklet udgave af T4 modellen og rent logisk blev det T5-modellen. Denne skulle forsvare VM både for kørerne og konstruk- tørerne,en vanskelig opgave,der som nævnt i indledningen ikke lykkedes. Det blev et af de værste år for Ferrari. AUTOSPRINT betegnede det som “ANNO ZERO”.
I det engelske GP og det amerikanske US GP East startede Scheckter i sidste række og som nævnt tidligere kunne han ikke kvalificere sig til det canadiske. Dette bevirkede at han forlod F1 ved sæsonens afslutning hvor han havde samlet hele 2 point sammen. Gilles kæmpede som sædvanligt som en gal med Ferrarien. Utallige er billederne der viser at “skørterne” svæver et stykke over banen,mendens Ferrarien danser fra side til side mellem curberne. Gilles fik dog samlet 6 point sammen og Ferrari blev no 10 med hele 8 point!!

Der måtte ske noget,og det hed TURBO. Indtil nu havde Ferrari benyttet den berømte 12cyl. boxermotor,men den forhindrede en ef- fektiv “Wing car” konstruktion. Ferrari udviklede sin turbo-model 126C,hvor 12 stod for 120 grader mellem de to rækker cylindre og 6 stod for antal cylindre og C for Comprex kompres- ser. Motoren var på 1,5L og afgav 540hk. Den blev præsenteret d.9.juni og AUTOSPRINT havde et herligt sammenklippet billed af den nye vogn med Enzo stående og kigge ned på den med et let smilende,eftertænksomt blik,altimens han tager sig op til munden med den ene hånd. Gilles testede modellen på Fiorano med forskellige kompressor udgaver,hvorfor 126- eren fandtes som C,der stod for Comprex. Det var en kompressor type udviklet af Brown, Boveri og Cie,hvorfor den sås som BBC reklame på 126eren. KKK. var en tysk konstruktion og stod for Kuhnle,Kopp og Kausch tidligere Eberspracher.
Gilles præsenterede den ved tidskørslerne på Imola op til det italienske GP i september,men i selve løbet kørte han T5eren,det var forøvrigt under dette løb at han på 5. omgang skred ud af banen og ramte betonafskærmningen med 280km/t,hele venstre side blev smadret,baghju- let slynget meterhøjt op,vraget stoppede halvt ude på banen med hele bagtøjet revet af og kun højre forhjul siddende fast på vognen,men Gilles steg uskadt ud af vraget!! Hans skytsengel var med ham - endnu!!!.

1981
Som nævnt havde Jody Scheckter forladt Ferrari og i hans sted blev franskmanden Didier Pironi antaget. Ferrari fik tildelt vognno. 27 og 28. Det var vel naturligt at Gilles skulle være førstekører i Scuderiaet,men i en af mine scrapbøger har jeg et interessant billed af Pironi i no 27 og Gilles i no 28,hvor der står at Gilles egentlig var ligeglad med vognens no. Var det Gil- les naivitet? Der skete ting senere der kunne tyde på at Pironi inderst inde ville være førstekø- rer. Gilles var “fighteren” og det taktiske spil bag facaden forstod han ikke.
Årets første GP var det amerikanske den 15.marts. US GP West,Long Beach og her debuterede 126C i tidskørslerne. Til selve løbet valgte Ferrariteknikerne K udgaven af kompressoren. Gilles startede i 3. række med tiden 1’20’462,og nu havde hans vogn no 27,det nummer der fulgte Gilles og blev en del af Gilles syndromet. Pironi holdt i 6.række. Da starten gik skød Gilles øjeblikkelig frem og lige før det første skarpe sving var han i spidsen,men indser at han har for megen fart på til at tage det på hans normale måde og bliver nødt til at forlænge kurven gennem svinget samtidig med at han bremser for at undgå at spinne rundt,herved mister han føringen. Gilles udgik på 17.omgang,turboen var ikke drift- sikker nok på dette tidspunkt. Men Gilles demonstrerede sin fremragende køreteknik under de 17 omgange han kørte. Ferrarien havde just ikke de bedste køreegenskaber,men til gengæld havde turboen mange hk og dem udnyttede han mesterligt til kontrastyring,han kørte faktisk 126eren som en rallyvogn og utallige er billederne af hans fantastiske køreteknik,hvor han fanger den udskridende bag- ende.

Næste løb var det brasilianske på Jacarepagua banen d. 29.marts. Gilles startede i 4. række, men var ca 2 sek langsommere end Nelson Piquet. Der er ikke så meget at sige om løbet,Gil- les udgik på 25. omgang med motorproblemer.
12. april stod der Argentina GP. Buenos Aires. Efter tidskørslerne havde Gilles en 7.plads. AUTOSPRINT skrev meget rammende “Endnu et løb at glemme for Ferrari”. MEN,et af de mest berømte billeder af Gilles og 126eren stammer fra dette løb. Gilles er skredet ud over siden af banen og halvt ud i græsset,men med sin fremragende køreteknik fanger han den udskridende bagende og styrer kontra og med gnister fra både undervogn og turbo viser billedet hans kontrastyring. Dette billed er vel nok det billed af Gilles jeg sætter højest af de mange der er i min samling. Jeg kommer senere tilbage til dette billed. Gran Premio de San Marino,3. Maj. I tidskørslerne gav Gilles en forsmag på Ferrariens potentiale ved at slutte i næsthurtigste tid,1’34’523 og stod ved siden af Carlos Reutemann i Williams. Da starten gik lå de to Ferrarier i spidsen med Gilles forrest med Pironi lige bagefter,og at der var fart på viste Gilles ved at sætte hurtigste omgangstid med 167.900 km/t.,men det holdt desværre ikke. Ferraris problem med “skørterne” var der igen. Hvad der fungerede i vindtunnellen (Ferrari havde en sådan),fungerede ikke på banerne og det resul- terede i at man måtte søge til udlandet for at få fat på ekspertise. Den engelske konstruktør Harvey Postlethwaite blev antaget og han gik igang med at forbedre vognen,men tilbage til Imola. Da “ground effekten” fusede ud under vognen sluttede Gilles på en 7. Plads Om det belgiske GP på Zolder d. 17.maj kan man blot bemærke at Gilles sluttede som no 4, hvilket selvfølgelig var et fremskridt.

31.maj var det Monaco GP. Alle kender dette gadeløb og ved at pole position næsten er ens- betydende med sejr,idet det er så godt som umuligt at overhale. Men lad os nu tage til Mon- tecarlo denne 31.maj. Nelson Piquet havde Pole position med sin Brabham BT49C-Ford i tiden 1’25’710,men til venstre for ham holdt --- Gilles med sin 126C med tiden 1’25’788. Det var det 39. Monaco GP der stod foran sin start. Da denne gik faldt Gilles hurtigt ned på en 3. plads efter Piquet og Alan Jones,men viste næsten i hvert sving sin specielle måde at tage disse på,nemlig ved at kaste Ferrarien ind i svinget med forhjulene næsten rørende auto- værnet. Da der manglede en tredjedel af løbet tog Piquet afsked med løbet ved at køre ind i autoværnet og nu tog Gilles fat. Omgang efter omgang åd han sig ind på Jones til tilskuernes vilde begejstring,for han gav dem en fremragende opvisning i svingteknik,hans mesterlige afbalancering af Ferrariens manglende køreegenskaber parret med hans enestående køretek- nik og i et løb hvor han ikke kunne drage fordel af turboens mange hk var det en oplevelse af unik karakter. Ferrrarien dansede mellem kerberne og til sidst lå han bag Jones. Som nævnt før,at overhale i Montecarlos gader er en umulighed,men ikke for Gilles. På et “umuligt” sted før St.Devote angreb han Jones og med mindre end en centimeter mellem autoværnet til ven- stre og tilsvarende til Jones Williams strøg han forbi. Alle holdt vejret,hvad de var vidne til var mesterklasse kørsel! Jackie Stewart,tre dobbelt VM kommenterede det således.:”Vognen bringer ham i vanskelige situationer,men han har formatet til at komme ud af dem”. Alan Jo- nes der er kendt for at være iskold tilføjede.:”Han kører altid på grænsen,jeg har stor respekt for kører som ham”. Gilles vandt løbet og gav dermed Ferrari sin første turbo sejr. Forsiden af AUTOSPRINT no 23 viser Gilles i no 27 set fra oven tagende et sving og med teksten.: GILLES sei il delirio!,hvilket jeg vil oversætte til.: GILLES du driver os til vanvid. Jeg har i min scrapbog :1981/1982 - Zolder 8.maj,et foto af lige det øjeblik hvor Gilles stry- ger indenom Jones,og jeg må indrømme,der var ikke plads til støv hverken på Ferrarien eller autoværnet.
Efter løbet var der “Grand Gala” fest og det er helt mærkeligt at se Joann og Gilles i yderst elegant aften dress,Joann i elegant robe og Gilles i smoking.

Vi skriver nu den 21.juni. Det spanske GP på Jarama banen ved Madrid. Det er bragende sol skin. I tidskørslerne er Gilles blevet no 7 i tiden 1’14’987 og starter i fjerde række ved siden af Mario Andretti i Alfa Romeo 179C. Da starten går viser Gilles igen sine evner og udnyt- ter Ferrariens potentiale og skyder frem ved at køre udenfor banen og bruge græsset,hvor- efter han lægger sig bag Jones der fører feltet an. Jones begår en fejl på 14.omgang og Gilles er i spidsen. Hvad der nu fulgte er gået over i formel 1 sportens historie som noget af det hårdeste og mest spændende løb,for resten af løbets 66 omgange modstod Gilles konstante angreb fra Jacques Laffite/Talbot Ligier-Matra,John Watson/Mc Laren,Carlos Reutemann/ Williams og Elio de Angelis/Lotus. Som et eksprestog tordnede disse fem kører banen rundt med en afstand der næsten ikke kunne ses. Gilles begik ikke en eneste fejl,og kørende på grænsen af det mulige,modstod han som sagt deres konstante angreb. Det var F1 løb når det er bedst og Gilles nåede her højdepunktet i sin karriere. Da kvintetten passerede mållinien som perler på en snor med en afstand mindre end 1’24 sek. var det Gilles 6. GP sejr og som det skulle vise sig også hans sidste!
Da han passerede mållinien var de første til at modtage en udmattet Gilles,Joann og Calza- vara med vand og det fremgik tydeligt af billederne efter løbet at det havde været særdeles hårdt og krævende. Jeg nævnte navnet Calzavara,det var Ferraris racing manager Piccininis assistent. Bladet “TIME” havde afsat forsiden af no 35 fra d. 31.august til Gilles. Den viste et fasinerende billed af Gilles i no 27 i depotet med ordene “GRAND PRIX” hen over,det var kun sket een gang tidligere og det efter Jim Clarks død på Hocknheim-banen d.7.april 1965 kl 12.45. TIME d.9.juli.

De resterende 8 GP løb er desværre hurtigt overstået,fordi Ferrarien svigtede Gilles. Han udgik som regel,bedste placering var en 3. plads på Gilles hjemmebane i Montreal. Typisk for Gilles kæmpede han som sædvanlig og i nævnte løb var han kommet for tæt på en an- den vogn og havde bøjet hele frontspoileren op over næsen på 126’eren og kunne kun se frem med hovedet bøjet ud mod højre og kun med det ene øje,resten af udsynet var dækket af spoileren,men det generede ham ikke,som sagt sluttede han på en tredjeplads.!!!! Han sluttede sæsonen på en 7. plads med 25 point. Men før jeg forlader året skal datoen d.22. november nævnes,for den dag stillede Gilles op til et usædvanligt “løb”. På Istrana luftbasen holdt Gilles med sin 126C uden spoilere ved siden af en F104 Starfighter. Det galdt om hvem der var hurtigst på en stående kilometer og Gilles vandt i tiden 16’55 sek mod Starfighterens 20’05. Det var ikke første x at sådant et “løb” var blevet afholdt. Tazio Nuvolari havde i en Alfa Romeo 2300 d. 8.december 1931 på Littorio banen ved Rom,forsøgt at komme først i kampen mod et todækker jagerfly,han tabte. Bernd Rosemeyer havde d.26. oktober 1937 udført samme øvelse på Autobahn’en Frankfurt-Darmstadt i den specielle strømliniede rekord Auto Union. Man ønskede at filme ham med en hastighed på over 400km/t fra en Heinkel jager,den kunne ikke følge med på den første kilometer.

1982
Dette skulle være året hvor Gilles høstede frugterne af sin indsats gennem 4 år hos Ferrari. Der var intet Enzo hellere ville end give Gilles en vogn der kunne gøre ham til VM. 126eren var blevet forbedret og bar nu betegnelse 126 C2. Den var grundigt testet vinteren igennem på Fiorano og på Paul Ricard hvor Gilles forbedrede Jones rekord til 1’39’30. Af ydre kende- tegn var den manglende frontspoiler. Den var blevet udeladt da vindtunnel forsøg havde vist at en mere rund næse uden spoiler bedre gennemtrængte luften. Vognen var mere stabil og turboen tilsvarende.
Årets første løb var det sydafrikanske GP på Kyalami banen d. 23.januar. Gilles holdt i anden række med tiden 1’07’106,men turboen svigtede på 6. omgang.
21.marts gik det løs på Jacarepagua banen ved Rio de Janeiro,Brasilien. Gilles startede ved siden af Alain Prost/Renault RE30B,med tiden 1’29’173 og da starten gik lå Gilles i spidsen efter en perfekt raketagtig start. Desværre måtte Gilles kæmpe med seriøse dækproblemer og på omgang 29 blev han ramt af Nelson Piquet’s Brabham,der sendte Ferrarien ud af banen og ind i gitterafskærmningen rundt banen og Gilles måtte gå tilbage til pitten. 
4. April var det det amerikanske US GP West,Long Beach der stod for døren. Gilles holdt i 4. række med tiden 1’28’476,men det der vakte opmærksomhed var den specielle hæk spoiler Ferrarierne var udstyret med. Det var to smalle spoilere,der sad forskudt lige bag hin- anden,så de totalt var 1,90m lange og da 126 C2eren havde en bredde på 2.15m,fyldte spoile- ren jo en del. Jean Sage,Renaults teammanager havde travlt med sin notesblok før løbet og afgav protest sammen med Ken Tyrrell,men løbet startede og Gilles blev no 3,for så at blive diskvalificeret pga spoileren. Forøvrigt havde Gilles Ferrari en smal frontspoiler monteret i dette løb.
Næste GP løb var San Marino GP på “Dino Ferrari” banen,Imola den 25.april. Det blev en Ferrari dobbelt sejr,men ikke med Gilles som vinder,men Pironi. Her kommer jeg tilbage til hvad jeg nævnte i starten,Enzo’s bemærkning om Gilles naivitet. Gilles var Ferraris førstekø- rer,troede han,men bag facaden udspillede der sig en magtkamp. Den harmoni der indtil dette løbsresultat havde været i Scuderiaet var pludselig væk. Fra depotet blev der tydeligt signale- ret,at Pironi skulle “slow” og ligge som no2,og Gilles skulle dermed være no 1,men Pironi “valgte” at overse signalerne og der udspandt sig en bitter kamp mellem de to Ferraier,hjul mod hjul,ganskevist til publikums store begejstring,men lige før målstregen overhaler Pironi Gilles og vinder løbet. På sejrspodiet stod en tydelig dybt,dybt skuffet Gilles medens Pironi hælder champagne ud over publikum og Piccinini klapper begejstret. Her er vi måske ved noget af hvad der foregik bag facaden,for Pironi var Piccininis personlige yndling,Forghieri havde ikke noget at skulle have sagt og Enzo var optaget af interne problemer. Da Gilles passerede mållinien,uventet slået af en ven,følte han sig i sin magtløse skuffelse forladt af sin “familie”. Gilles var en yderst loyal kører der holdt sig til reglerne også når andre spillede et helt andet spil.

Zolder,Belgien. Datoen er den 8.maj. Tidskørslerne til det belgiske GP dagen efter,er ved at være afsluttet. I pitten får Gilles de sidste instrukser af Forghieri før han starter ud på sin af- sluttende tidskørsel. Gilles vender tilbage mod pitten,og typisk for ham med speederen i bund. Foran ham kører Jochen Mass der også har kørt tidskørsel,men nu kører roligt tilbage til pitten. Gilles ser at der er plads til højre for Jochen til passage,men uheldigvis trækker Jochen tilhøjre for at lade Gilles passere til venstre. Klokken er 13.52 da de to vogne kolli- dere med fatale følger. Ferrarien blev slynget op i luften,slog flere saltormotaler medens den gik mere og mere i stykker,Gilles blev slynget ud af vognen og fløj i en frygtelig bue sammen med sædet tværs over banen og Gilles lå dødelig såret ved hegnet rundt banen. Gilles afgik ved døden kl 21.12 på St.Raphael-hospitalet i Louvain. TV-billeder af den frygtelige ulykke gik verden over og mange forstod at F1 ALDRIG ville blive hvad den havde været! Gilles skytsengel havde forladt ham!! Da den tragiske nyhed nåede Modena gik Ferrariflaget på halv,det var anden gang at det var sket i Ferraris historie!

AUTOSPRINT no.19 fra d.11-18 maj havde et stort billed af Gilles hvor der blot stod.: “GILLES e volato via” hvilket jeg vil oversætte til på dansk .:“GILLES er fløjet for evigt”

Samme AUTOSPRINT havde en foldeud plakat indlagt i omtalte no,og det var det billed jeg omtalte fra det argentinske GP i 1981,men med teksten.: “Gilles,ti ricordiamo cosi”,”Gilles som vi husker ham”

Gilles blev bisat fra kirken Sainte Genevieve i Berthierville,Canada.

En lille smule fakta.: I sin tid hos Ferrari havde Gilles ialt kørt 15.177 kilometer F1 løb.

 Jeg vil afslutte denne fortælling om legenden Gilles Villeneuve med at citere Commendatore Enzo Ferrari fra “Piloti che gente” :” Med hans uimodståelige temperament erobrede Ville- neuve publikums hjerter med storm og blev hurtigt til … Gilles. Mange betegnede ham spot- tende som en “lavtflyver”,andre antog ham ganske enkelt som forrykt. Dog med hans stor- sind,hans entusiasme og hans destruktive energi hvormed han formelig rev drivaksler,gear, koblinger og bremser fra hinanden,lærte han os hvad der skulle til for at en kører kunne for- svare sig i ekstreme situationer.

Han var en kampens mester og bidrog dermed til at gøre Scuderiaet endnu mere berømt. “Gli volevo bene” Jeg holdt meget af ham.” Enzo Ferrari






» Tilbage til oversigten «




Vi anbefaler ...













Skriv til Webmaster       Gør ClubDiFiorano.dk til din startside       Tilføj siden til dine favoritter       Udskriv denne side

This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari Marlboro and/or Ferrari Idea S.A. whatsoever.
All copyrights, trademarks and logos belong to their respective owners



© Webmaster Club di Fiorano 2005-2018