1:12 - Ferrari F50 - Tamiya
Denne Ferrari F50 er måske den mest værdifulde bil i Club di Fiorano, hvilket
ikke blot skyldes, at F50'eren er en umådelig flot og kraftfuld bil fra Ferrari,
men modelbilen har en meget speciel historie. Ferrari F50 er nemlig i princippet
aldrig blevet bygget i modelbil i en størrelse over 1:18, derfor er denne 1:12
ret speciel. Tamiya byggede modelbilen i midten af 1990'erne og sendte straks
bilen på markedet, men man havde åbentbart ikke fået den endelige tilladelse fra
Ferrari, så Tamiya måtte straks tilbagekalde alle modeller fra deres
forhandlere, og herefter er bilen ikke kommet til salg igen. Men denne F50'er
nåede altså at blive solgt i den korte periode, der gik fra premieren til
tilbagekaldelsen.
|
|
|
Tamiya's Ferrari F50 er utroligt smuk med et hav af flotte detaljer. Selvom
Tamiya mest er kendt for radiostyrede biler og plastic samlesæt, er denne
Ferrari et eksempel på, at de også kan lave utroligt flotte metal biler.
|
|
|
Siden tilbagekaldelsen for nogle år siden, har Tamiya fået licensen fra Ferrari i orden, og er nu begyndt at producere
bilen igen, så den nu kan findes i butikkerne til priser op imod kr. 4.000.
.:: Tilbage
|
|