1:12 - Lancia-Ferrari D50
Denne gang handler det om endnu en 1/12 model fra MG-Plus. Også denne kan
købes samlet eller som samlesæt, og som sædvanligt - når det handler om MG-Plus
- , er resultatet fremragende. Detaljerigdommen og ligheden med den rigtige bil
er imponerende, men er det ikke også at forvente med en pris på ca. kr.
15.000,-?
Bilen er en Lancia-Ferrari D50 fra 1956 med nr. 8, kørt af Peter Collins ved
det belgiske grand prix i Spa samme år. Juan Manuel Fangio vandt sit eneste
verdensmesterskab for Ferrari det år i netop en D50, så hvorfor er det dog ikke
en af hans biler modellen forestiller? Fordi denne her er meget mere
spændende.....
Efter at have klaret sig mindre godt i 1955, besluttede Ferrari at 1956 skulle
være året, hvor man generobrede F1 tronen. Og det lykkedes. Desværre mere p.g.a.
andres ulykke end deres egen dygtighed...og så også lige takket være en engelsk
gentleman.
|
Indimellem har modelbiler de samme finesser som legetøjsbiler. De kan åbnes..
To af holdene fra 1955 havde begge problemer efter sæsonen. Mercedes havde
været involveret i en af datidens utallige ulykker, og Lancia havde økonomiske
problemer. Problemerne blev løst ved at førstnævnte trak sig fra al motorsport,
og sidstnævnte lod sig opkøbe af et andet hold. Gæt hvem køberen var? Smart og
en lille smule kynisk. Kan man ikke selv finde ud af det, kan man altid købe
konkurrentens bil. Derfor navnet Lancia-Ferrari .Logoet er Ferrari men bilen en
Lancia. De mere rige narer de mindre rige. Desværre er der mange steder i
Ferraris historie, hvor man har lusket sig til gode resultater. Men det stoppede
ikke der. Mere legitimt overtog man da også Mercedes´ verdensmester Fangio, da
han pludselig stod uden en kørelejlighed til 1956 løbene. Ferraris anden kører
var englænderen Peter Collins.
Peter Collins - med filmstjerne-udseende og tilsvarende levevis (han boede
bl.a. på en yacht i Monaco) - havde kørt F1 i tre år, da Ferrari forpligtede ham
til at køre i 1956. Det var dog især hans dueller med Stirling Moss i F3, der
havde skabt interesse. Collins vandt - i en karriere i F1 der spandt sig over 7
år fra 1952-58 - ialt tre løb. Det sidste vandt han på Silverstone i 58 i hans
andet sidste løb. Det sidste løb blev på Nurburgring 14 dage senere, hvor han,
under forfølgelse af den førende Tony Brooks, spandt af banen og kolliderede med
det eneste træ i miles omkreds. Collins, der aldrig nåede at køre hurtigste
omgang i et løb, døde samme aften.
|
Ingen mangel på detaljer
|
D50 med de karakteristiske sideskørter
|
1956 blev en triumph for Ferrari. Fangio vandt tre og Collins to af de syv
grand prix´er. Collins vandt det franske og det belgiske. Løbet d. 3/6-56 på
Spa-banen var som de fleste løb den sæson en duel mellem Fangio og Moss, og når
vi taler Spa, havde regnguden - som sædvanen byder - været på spil. Begge kørere
udgik dog, Moss fortsatte dog sidenhen i en medkørers bil(se nedenfor), men
Collins der lå på 3. pladsen efter de to, da de udgik, endte med at vinde løbet.
Sæsonen gik faktisk så godt for Collins, der yderligere fik tre andenpladser, at
han inden sidste løb - på Monza - stadig havde en chance for at indhente den
førende Fangio. Altså med en chance for at blive den første engelske
verdensmester.
Vejen lå åben for den helt store triumph for Collins på Monza, da de tre
værste konkurrenter alle fik problemer. Foran ham i den samlede stilling lå
Fangio og Moss. Behra delte 3. pladsen med Collins. Fangio og Behra udgik. Moss
løb tør for benzin på sidste omgang. Ikke desto mindre endte Fangio som
verdensmester og Moss som vinder af løbet.... 6 sek. foran Fangio. Og hvordan
kunne det så ske???
Udover at man denne sæson kun gav points til de fem bedst placerede i hvert
løb, og hver kører kun kunne tage point fra deres fem bedste placeringer med til
den samlede stilling, så var det også tilladt at dele en bil under et løb. Set
med nutidens øjne kunne Schumi altså overtage Massas bil midt under løbet, hvis
hans egen bil blev skadet. Kørerne skulle dog blot dele de evt. indkørte point.
Samtidigt var det også tilladt at have gæstekørere i de enkelte løb. Man kørte
ikke om konstruktørtitlen.
|
Collins Spa 56
|
Ikke en knappenål sidder forkert...
|
Fangio udgik ret hurtigt i løbet med styretøjsproblemer, og da en af Ferraris
gæstekørere - italieneren Luigi Musso - lå på 3. pladsen foran Behra med Moss
som førende, mente man fra Ferraris side, at Musso måtte overlade roret til
Fangio. Det nægtede han på det kraftigeste, da han kørte sin egen chance foran
sit hjemmepublikum. Sandheden er måske nærmere, at man inden løbet skulle
registrere, hvilke kørere der evt. ville dele bil, og at Musso ikke var sat til
at dele med Fangio. Det var derimod to andre kørere, heriblandt Collins. Da
Collins kom ind til dækskifte på 35. omgang, så han den mismodige 45- årige
Fangio, og besluttede sig for at overlade sin bil til ham. Collins - 20 år yngre
- mente, at han nok selv skulle få chancen senere. Om det lige skete sådan eller
det var datidens staldorder der dikterede det skete, ved jeg ikke, men Fangio
benyttede ved utallige lejligheder sidenhen chancen til at takke den unge
gentleman...og det med rette. Ikke så underligt at "Fair-play" er et engelsk
udtryk. At Moss iøvrigt vandt løbet selvom han løb tør, skyldtes at en medkører
skubbede ham i pit, hvor han fik det nødvendige brændstof til at fuldføre løbet.
6 sek. foran Fangio!!!
Hvad nu hvis Collins selv havde fuldført???? Hvem ved? Ihvertfald hed han
ikke tudefjæs til mellemnavn, som en vis Rubens Barrichello! Peter
Collins....endnu en stor personlighed i Ferraris historie.
|
Vinder Spa 56
|
Spa 56 forreste række fra venstre Collins(3) Moss(pole) Fangio(2)
|
Filmstjerne
|
|
.:: Tilbage
|
|
Skriv til Webmaster
Gør ClubDiFiorano.dk til din startside
Tilføj siden til dine favoritter
Udskriv denne side
