Her tales der om de specielt byggede Fiat-transportere der bar den ’Stejlende
Hest’s´ racervogne til deres bestemmelsessted med værdighed i de glade 50’ere og
60’ere. I dag er paddockerne rundt om i verden overfyldt med megastore trucks,
oversmurt med sponsor reklamer, der virker som en kombination af
reservedelslager, værksted,
medie- og telemetricentral og hotel.
Sammenlignet med disse pit-kulisser, var livet enklere i midten af 50’erne, da
Ferrari bestilte et par 642 RN2 Alpine bus-chassier fra Fiat. De blev leveret
til Carrozzeria Bartoletti i Forli, en lille times afstand fra Modena, et firma
der havde specialiseret sig i fremstillingen af busser til fodboldhold og andre
sportsorganisationer.
Der blev i alt bygget 4 transportere hos Bartoletti i 1956, hvoraf de to
tilbragte deres tid med at transportere karrosserier fra Scaglietti i Modena til
den endelige færdiggørelse i Maranello. De to andre stod til rådighed for
racerteamet.
Ferrari benyttede transporterne frem til 1968, hvorefter den ene blev overtaget af Scuderia
Jolly Club i Milano der benyttede den frem til 1970, hvorefter Tecno F2 teamet i Bologna
benyttede den i et par år, før Scuderia CSAI malede den i deres blå-hvide farver. Den efterhånden
aldrende vogn gled ud af praktisk brug i midten af 70’erne, og da pladerne ikke blev
fornyet, blev vognen stillet af vejen på en gård i nærheden af Modena.
Hvor den anden transporter er blevet af, vides ikke i dag, den er formentlig
blevet skrottet, men tilbage til den, der omtales her.
Det glædelige ved Ferrari vogne e,r at de uhyre sjældent forsvinder fra jordens
overflade, og det skete heller ikke med denne, for den dukkede op i 1988 på
Finarte Auktion i Modena, stadig bemalet i CSAI farverne, men i en elendig
forfatning, der krævede en total restaurering. Dette afskrækkede ikke en hr.
Richard Freshman, der mente, at panelpladerne lod sig rimelig let erstatte, og han
blev ved med at byde på vraget.
Som de fleste samlere bliver Freshman tavs, når omkostningerne ved restaureringen
bringes på bane.
Ifølge Freshmann var det mest vanskelige ved restaureringen genopbygningen af
det hydrauliske hæve og sænke rampesystem, en kombination af kabler og
dæmpere, men ved en byttehandel med en ven i Modena fik han genopbygget
hydrauliksystemet for
en Maserati motorcykel.
Efter restaureringen af den berømte FIAT transporter har den
kørt i Italien og England til vintage løb og klub-møder før den kom til USA.
Ferrari mekanikerne i arbejde på gaden i London, før et formula 2 løb på
Crystal Palace. 1968.
|
|
Pakket med 158ere på vej til USA. 1964.
|
|